Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschlåger. - Heibergs Kritik. #73
som om Digteren, just fordi han stod saa fast i Romancen,
har betragtet Sørgespillet som en fjærn Stjærnehimmel, der
vinkede ham til at flagre imod den, endskjønt den var uopnaaelig.
Just fordi han ikke var i Besiddelse af den hertil nødvendige
Ironi, formaaede han ikke at sætte sig ud over den progres-
sive Uendelighed, og denne kom til at staa over ham i Stedet
for, at han skulde staa over den. Han tog Tingen alt for alvor-
lig, fordi den, lig et fjærnt Gode, som han ikke kunde naa,
stod ham for højt, medens han derimod i Romancen og det
umiddelbare Drama bar Idealet i sig selv og greb Uendelig-
heden, inden den undveg i det progressive. Det vises nu,
hvorledes Manglen paa denne Evne til selv at staa over sit
Værk,# til at ordne og overse sine Inspirationers Rigdom og
Mangfoldighed, saaledes at enhver holdes inden for sin rette
Grænse, og ingen enkelt fremtræder som det absolute i Digtet,
for det meste er Grunden til de oehlenschlågerske Sørgespils
Fejl, saa vel i Kompositionen som Helhed som i de enkelte
Dele af Udførelsen. I det hele ytrer den sig derved, at der
i de fleste af Digterens Sørgespil er et Midtpunkt, som i den
Grad gjælder ham for Hovedsagen, at han gjør det til det
absolute i Digtet og saaledes opofrer alle andre Hensyn for
dette ene, som han overdriver og udstrækker over den natur-
lige Grænse, inden for hvilken det ene og alene har Gyldig-
hed. Dette paavises for de enkelte Sørgespils Vedkommende,
og særlig angaaende Hakon Jarl, det fuldkomneste af Digte-
rens Sørgespil og visselig et af de skjønneste Værker i vor
Literatur, hedder det med Rette, at det er blevet til noget
ganske andet, end det i Følge sit Stof skulde være, idet det
i Stedet for at fremstille den virkelige Kamp imellem Heden-
skab og Kristendom i Norden er blevet en Apotheose for
Hedenskabet, hvorimod Kristendommen staar som en bleg og
mat Skygge, hvis store Overmagt og indre Kraft til at for-
trænge den gamle Tro næppe er mulig at begribe, og det
fremhæves træffende, at Modsætningen imellem dem i Virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
