- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:168

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det kritiske Element var stærkt udviklet, og som allerede
tidlig af Baggesen var udset til at være den, der skulde
„sangdømme“ Baggesen og Oehlenschläger, havde efterhaanden ved
sin poetiske og filosofisk-kritiske Virksomhed vundet en meget
fremragende literær Stilling og øvede gjennem sit just i det
samme Aar begyndte Ugeblad „Kjøbenhavns flyvende Post“,
i hvilket den udførlige Kritik fremkom, en betydelig
Indflydelse paa den offentlige Mening i æsthetiske Sager. Klart
og rolig gjøres her med Anerkjendelse af Digtningens
Fortrin Rede for dens Svagheder, og det paavises, hvorledes
disse hænge sammen med hele den Oehlenschlägerske Poesis
Ejendommeligheder. I Henseende til heldigt Valg af Stoffet
stilles Væringerne ved Siden af Digterens bedste tidligere
Tragedier, og for Planens Vedkommende indrømmes det, at
denne i sine Hovedomrids er saa godt udkastet, at Stykket
i saa Henseende staar ved Siden af „Hakon Jarl“, der betegnes
som den i denne Henseende fuldkomneste af hans Tragedier,
medens Planen i de andre af hans Værker og især i to af
de allerfortrinligste („Axel og Valborg“ og „Correggio“)
lider af den Grundfejl, at Hovedinteressen er forbi længe før
Stykket. Men medens Planen i dens Hovedomrids er
fortræffelig, paaviser Heiberg nu, hvorledes der i de ledsagende
Details paa forskjellig Maade er syndet imod de Fordringer,
Dramaet efter sit Begreb stiller. Grunden til disse Fejl
søges i, at Oehlenschläger „af Naturen er langt mere lyrisk
end dramatisk Digter. Selv hans bedste Tragedier indeholde
betydelige Fejl, just imod det dramatiske; og det kommer
upaatvivlelig deraf, at hans Genis naturlige Retning lader
ham opfatte ethvert Stof lyrisk eller lyrisk-episk; siden at
transformere det til dramatisk Form kan naturligvis ikke
lykkes ham i alle dets enkelte Dele“. Om Stilen og
Versifikationen, om hvilke Baggesen bestandig havde gjort
gjældende, at de jævnlig behandledes med utilbørlig Skjødesløshed
af Oehlenschläger, efter at han først havde vundet et
berømt Navn, hedder det her med Føje: „I Henseende til Stilen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free