Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nittende Aarhundrede.
al sund Sans og skrydende Kaadhed lader sig blot persiflere,
hvis man vil fortsætte Kampen i det ædles, skjønnes og an-
stændiges Tjeneste. Dette vilde jeg og vilde det alvorlig~n,
med Opofren af alle Fordele, som en fejg Fred tilbød mig,
og med Taalen af alt, hvad Krigen førte med sig; og det var natur-
ligt, at jeg til Trods for mine Kritikers indrømte Grundig-
hed (!>, min Satires fuldkomne Upersonlighed (!> #~> og min Persi-
flages paafaldende Passelighed, da jeg aldrig anbragte den
uden imod de allerbrutaleste Klappere, blev literarisk forhadt,
ikke blot af alle den gamle Kunsts og det gamle Sprogs
Omkalfatrere, men selv af mange af mine ældre Kolleger
Min Undsigelse afParnas-Demagogen i en frimodig Erklæring
imod den aldeles utvungne Misbrug af hans fortjente geni-
alske Popularitet, min offentlige Anklage for den sunde For-
~stands og Følelses Domstol af hans Fortysken af Sproget,
Forhutlen af Grammatiken og Forkvaklen af Kunsten paa en
Tid, da alt, der fuskede i Literaturen, forgudede,# og selv
hvad der ikke fuskede, men ene saa’ hen paa, hvad han havde
været, hyldede ham - opbragte ikke blot alle slette Penne,
men sikkerlig og mange gode Gemytter imod mig .. . - Hvo
der, efter at have kjendt min literariske Strid her hjemme
fra Begyndelsen til Enden, kan tiltro mig som egentlig Driv-
fjeder Had til den Digter og Misundelse af hans Hæder,
hvem jeg med Trodsen af den ham den Gang miskjendende
Tidsaand, anbefalte og udbasunede, og hvem jeg, saa længe
han vedblev Kunst-Opgangen i sin Fantasis skjønne Morgen-
*) ,,Den ene Omstændighed, at jeg aldrig har rart ved nogens egentlige Per-
sonlighed, det vil sige: menneskelige eller borgerlige private Livs Individu-
alitet, henvendende mig alene mod sammes i Bogladen eller paa Scenen
offentlig falbudne Dukker og Marionetter, medens de næsten udelukkende
have antastet hos mig, hvad Alvidenhed ene ser og formaar at dømme -
sætter mine Angreb og deres, endog i dette Forhold, uden for al Sammen-
ligning". Denne Baggesens Hævdelse af sin Polemiks upersonlige Karakter
kan paa ingen Maade godkjendes. Det var for en meget stor Del ham selv,
der allerede i Fejdens Begyndelse gav den det aldeles utilborlig personlige
Præg, der gjor den saa uhyggelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
