Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortid og stillede en ny Æra i Udsigt, i hvilken han vilde
udforme de nye Ideer. Karakteristisk er det ogsaa, at han
gjentagne Gange søgte Æmner til Digtning i Nordens Oldtid uden
imidlertid at kunne komme nogen Vegne dermed.
Da Baggesen i Sommeren 1807 vendte tilbage til Paris,
havde Oehlenschläger foresat sig at være kold og tilbageholden
imod ham, men der blev intet af: det var nu en Gang „næsten
ikke muligt at blive kold imod ham, naar han lagde ret an
paa at vinde et Menneske“. Oehlenschläger skildrer deres
første karakteristiske Møde saaledes: „Som han traadte ind
i Stuen til mig, og jeg sagde: „God Dag, Hr. Professor
Baggesen!“ raabte han grædende: „Ikke saaledes! Du! Du!“
Dermed trykkede han mig i sine Arme og vædede mit Ansigt
med sine Taarer, idet han kyssede mig gjentagne Gange.
Det gik mig som saa mange andre; denne skjønne
øjeblikkelige Følelse rørte mig; han havde vundet mig igjen. Vi
omgikkes i Paris næsten daglig med hinanden, og den ene sagde
ikke den anden et ubehageligt Ord.“
Baggesen kom, efter fra 1811 af at have været Professor
i Kiel, til Kjøbenhavn i 1813 og bosatte sig her for længere
Tid. Forholdet imellem ham og Oehlenschläger var atter
blevet køligt — „en vis Heftighed og Stolthed i mit Væsen
den Gang opflammede Ilden“, siger Oehlenschläger, jeg
skjønnede maaske ogsaa for lidet paa Baggesens Geni“ —, og denne
Gang var Sofie Ørsted ikke til rede til at bringe Fred og
Forsoning til Veje imellem dem; den „evig uforanderlige Lilia“
modtog Baggesen „kold, som om hun ikke kjendte ham“, og han
holdt sig saa godt som fuldstændig borte fra det Ørstedske
Hus. I Slutningen af 1813 begyndte han i Tidsskriftet
„Dannora“, der udgaves af en af hans Venner, anonymt, men let
gjenkjendelig, en Række Theaterkritiker og rykkede stærkere
og stærkere i Marken imod Oehlenschläger. Denne havde
efter Hjemkomsten fra sin Udenlandsrejse unægtelig ogsaa
givet sig adskillige Blottelser. Han havde indtil det Tidspunkt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
