Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med at skrive germanisk“. Han oversatte det først paa
Dansk efter sin Hjemkomst. Den navnlig for de tre første
Akters Vedkommende fortræffelige Digtning, i hvilken
Digteren rigtig nok fremstiller en ganske anden Skikkelse
end den historiske Personlighed, han har opkaldt den efter,
men som giver et i det hele smukt gjennemført og for største
Delen gribende skjønt Billede af „et stort Kunstnerliv i sin
jordiske Trængsel og i sine vigtigste moralske, personlige
Forhold“, gjorde for øvrigt kun delvis Lykke i Tyskland.
Den blev opført med Bifald paa flere tyske Theatre, indtil
en i høj Grad ubillig Kritik af Tieck, der ensidig fremhævede
de Fejl, der klæbede ved den, og ganske oversaa dens store
og ejendommelige Skjønheder, forandrede den offentlige
Mening.
Efter at have været borte i halvfemte Aar vendte
Oehlenschläger hjem i Slutningen af 1809. Han blev modtaget
med stor Begejstring, og Regeringen gjorde for saa vidt sit
til, at han for Fremtiden kunde leve uden at trykkes af
Bekymringer for sin økonomiske Fremtid, som den efter hans
Velynder Grev Schimmelmanns Opfordring gjorde ham til
Professor i Æsthetik ved Universitetet. Han ægtede nu sin
forlovede, og Fremtiden syntes at ligge lys og smilende for
ham. Han var rejst bort som en Digter, der alt havde ydet
store Ting, og af hvem man ventede endnu større, og han
havde opfyldt Forventningerne i rigt Maal. Der forelaa som
Frugter af denne Rejse hans i 1807 udgivne „Nordiske Digte“,
som foruden det naivt humoristiske Digt „Thors Rejse til
Jotunhejm“ indeholdt Tragedierne „Baldur hin gode“ og
„Hakon Jarl hin rige“ som begge, navnlig det sidst nævnte,
strax gjorde en overordentlig betydelig Virkning. „Hakon
Jarl“ var bleven bragt paa Scenen i 1808, „Palnatoke“ i
1809, og begge var bleven modtagne med jublende Bifald;
skjønt der langt fra skete Digtningerne Fyldest ved Opførelsen
— først længe efter fik man Kunstnere, der kunde spille dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
