Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Det nittende Aarhundrede.
til Oehlenschlåger, i hvilket han hilste ham som Medarbejder
ved det store Værk, der skulde begynde:
0 Sanger med den tonefulde Rest!
liii dig! du kommer til os ej alene.
Din Stemme aander Liv i manges Bryst,
de skulle kjække sig med os forene.
Saa gaa vi til vort Værk med Kraft og Lyst.
End ligge Templets gamle, faste Stene;
vi rydde bort det sammenfaldne Grus
og bygge atter frejdig Herrens Hus."
Hvor meget udmærket der end findes i det første Bind
af de ,,Poetiske Skrifter", overstraales dette dog fuldstændig af
det andet, som indeholder ,,Vaulundurs Saga" og ,.Aladdin",
to grundforskjellige Værker, men begge Udslag af en poetisk
Kraft og Fylde, som Digteren ingen Sinde før havde naaet,
og som han senere kun sjælden naaede op til. I Vaulundurs
Saga, der er skrevet i Prosa med adskillige indblandede Digte,
forbinder den romantiske Naturpoesi sig paa den ejendomme-
ligste Maade med det oldnordiske, fra den ældre Edda hen-
tede Æmne til et Hele af den største Skjønhed, gjennemvævet
af den dybsindigste Symbolik. Han mener selv at have ud-
fyldt det gamle, ærværdige Sagn, med hvad en indvortes
Stemme sagde ham var udslettet af Tidens Haand, men i
Virkeligheden har han gjort noget ganske andet; paa Grund-
lag af det gamle Sagn har han skabt en fuldstændig moderne
Digtning, i hvilken hans ejendommelige Syn paa Livet helt igjen-
nem spejler sig, og i hvilken der organisk indgaarMomenter, som er
Oldtidsdigtningen fuldstændig fremmede, ligesom den udmærket
holdte Sprogtone ved Siden af det antikiserende Præg lægger
en varm sydlandsk Kolorit over hele Fortællingen, i Lighed
med, hvad der er Tilfældet med de fleste af de over Æmner
fra Kæmpeviserne formede Romancer. Lige saa langsomt
og alvorlig de nordiske Figurer med deres brede Skygger be-
væge sig i Vaulundurs Saga, lige saa broget tumler i Aladdin
al Ting sig med hyppige Lyspartier i det østlige Solskin.
Det var maaske det genialeste Greb, Oehlenschlåger nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
