Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschlåger.
"9
saaledes vil jeg og, hvad de islandske Sagaer angaar, saa nøje
og tro som muligt, oversætte ikke alene Fortællingerne saa
vel historiske som blot poetiske, men Konstruktionen, Ord-
føjningen og Udtrykkene; og haaber jeg, at vort paa de se-
nere Tider saa forkjælede Sprog intet vil tabe ved at redu-
ceres til Roden, hvoraf det er udsprungen", Han haaber, at
Subskribenternes Antal ikke vil blive alt for ubetydeligt, ,,da
en saadan Samling maa være den kultiverede Læser kjær, og
selv de, som kun læse for Tidsfordriv, vil deri finde lige saa
megen Aarsag til Forundring og Overraskelse, som i de gængse
intetsigende og kunstiede Produkter". Han henviser til, hvor-
ledes Følelsen for en forgangen Nationalpoesi vel har været
underkuet, men aldrig udslettet. ,,Selv da den efter Tidens
Indflydelse næsten ganske var tabt hos de saakaldte højere
Stænder, ytrede den sig endnu bestandig hos Almuen ubevidst
i sin fulde Kraft. Da et udødeligt Geni, skjønt ensidigt, vidste
at gribe den gamle Nationalpoesis Naivetet og Vittighed og
ved at potensere den bødede paa, hvad Fantasi og dybere An-
skuelse skortede, varede det ikke længe, inden det blev Almen-
lekture; men hvad der manglede, følte man, og Kæmpeviserne
og de gamle Fortællinger laa altid ved Siden af Holbergs
Komedier. Ja selv den højere Klasse blev begejstret, da en
Digter med mindre Fuldendelse og Originalitet, men med ædlere
Anlæg lod Valhallas Guder gaa over Skuepladsen, skjønt i en
sydlig Dragt". Der blev, som sagt, intet af det bebudede
Foretagende, det er jo ogsaa indlysende, at Tiden langt fra
var moden dertil – der skulde en Oehlenschlågers Digter-
virksomhed til for at bane Vejen. Og lige saa indlysende er
det, at Digterens Kjærlighed og Begejstring her førte ham
til at tilbyde sine Kræfter til Løsningen af en Opgave, som han
med sine Forudsætninger ikke var voxen; det fremgaar allerede
tydelig nok af selve dette Aktstykke, der jo for øvrigt giver
et lige saa smukt som interessant Indblik i Forfatterens Tanke-
gang. Naar han saaledes siger om vore gamle Digte, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
