Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Det nittende Aarhundrede.
maleriske Billeder i Perspektivkassen *) og endelig hele Slut-
ningen, i hvilken Digteren med genial Sikkerhed bevæger sig
paa Romantikens mest svimlende Højder lige fra det mystisk
dæmrende Billede af Skoven, efter at Mængden har forladt
den, og den synker tilbage i sin tavse Ensomhed (,,Den vilde
Støj nu lyder ikke længer"), til det yndefulde Fuglekvidder,
hvormed denne Naturens Højsang, der tillige er en Hymne
til Kjærlighedens Pris, slutter. Vi kunne ikke afslutte vor
*) Om disse fem beskrivende Smaastykker ytrer Heiberg: ,jEnhver af disse
Beskrivelser er ganske kort, affattet i faa Ord, og dertil i de allersimpleste,
uden alle poetiske Billeder, og indeholder ikke et eneste Træk, hvorom man
kan sige, at det er ret udmalet. Ikke des mindre gjør Læsningen deraf et
Indtryk, der næsten grænser til Trolddom. Man læser og læser atter, og
véd ikke at forklare, hvorfra den uhyre Illusion rejser sig, thi man tror ikke
blot at se de beskrevne Gjenstande for sine øjne, men man tror at se dem
saaledes, som Digteren har villet vise os dem, nemlig i en Perspektivkasse.
Hvo har ikke følt, at de slette Billeder i Børnebøger, Perspektivkasser, La.
ternæ magicæ o. s. v., have i al deres Slethed noget ejendommeligt, som i
høj Grad tiltaler den barnlige Fantasi? Alt staar med skarpe Konturer med
skrigende og afstikkende Farver. Denne Smagløshed opfatter Barnet fra en
poetisk Side. Det tror at se Naturen i et idealt Lys, der selv opfylder
Gjenstandene, og i hvis Umiddelbarhed den er det nærmere beslægtet, end
i sin virkelige Reflexion deraf. I de omtalte fem Smaadigte har Oehlen.
schlåger ved kraftigen at udhæve enkelte Træk og forbigaa det øvrige frem.
bragt en lignende Reminiscens fra Barndommen. Beskrivelsen synes paa én
Gang at vise os baade Billedernes Slethed og den poetiske Erindring, som
denne fremkalder hos os. De korte Vers (firfødede Jamber), hvori den er af.
fattet; de haarde mandlige Rim, som følge umiddelbart paa hinanden i
Stedet for kunstigen at afvexle; den Hurtighed, hvormed det ene afløser det
andet, og som ikke giver os Tid til ret at dvæle ved nogen G-jenstand; alt
dette gjør virkelig samme Indtryk, som naar vi med Anstrængelse titte
igjennem det lille Glas paa en Perspektivkasse, medens vor Opmærksomhed
er delt imellem det hurtig afvexlende Syn og Foreviserens lakoniske Forkla-
ring. Talentet til poetiske Naturbeskrivelser er et af de allersjældneste.
Oehlenschlåger har en overordentlig Kraft i sine ved Poesien fremtryllede
Naturbilleder. Vi behøve ikke at gaa uden for St. Hans.Aftenspil for at
søge Exempler derpaa. Man sammenligne Vandringsmandens Prolog eller
Stykket ,,De kjørende" eller ,,Pigerne inde i Skoven" eller det Stykke, der
har til Overskrift ,,Idyl", med de meget omtalte fem Perspektivstykker, og
man vil beundre det afstikkende mellem disse og hine. I de første tro vi
os hensatte i den virkelige Natur, aandende den virkelige Sommerluft; i disse
derimod se vi Naturen fremstillet i slette, men forunderlig tiltrækkende
Billeder".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
