Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io6 Det nittende Aarhundrede.
af Naturskjønhed mættede og dog simple og klare Skildringer
havde aldrig før været# sete i den danske Literatur.
Det polemiske Element kommer ogsaa nu og da til Orde
i de mindre Digte, men det er dog især St. Hans-~ftenspil,
Hovedstykket i Samlingen, der er væsentlig præget af dette. I
denne Digtning naa i det hele taget de tre Momenter, vi have
nævnet som dem, der give Bogen i dens Helhed dens ejen-
dommelige Karakter, deres Højdepunkt og ere saaledes ind-
vævede i hverandre, at det paa mangfoldige Steder er van-
skeligt eller umuligt at skille dem ad og betragte dem hver
for sig. Dette Billede fra den friske, grønne Skov, med dets
broget vexlende Scener og Stemninger, der svinge imellem
den lystigste Skjemt og den højeste, næsten tragiske Pathos,
er i Sandhed et ,,naturpoetisk Fyrværkeri", hvis Lige næppe
findes. Allerede i de to Prologer, der aabne Digtningen, kaster
Digteren Handsken til sin Samtid. Den første, der fremsiges
af Vandringsmanden, som ,,triner op paa en gammel Gravhøj,
der staar ved Vejen", svulmer af Oldtids- og Naturbegejstring
og ender i en Hymne til Naturens og Floras Pris. Her har
vi Digteren saa umiddelbart som muligt. Den gamle Van-
dringsmand afløses af Harlekin, der ,,kommer styrtende op ad
Højen og er færdig at snuble":
,,De Gravhøje skulde Fanden flytte!
De staa her og gj~r ikke den mindste Nytte.
Det er en Levning af Barbariet;
jeg tror, jeg skal klage for Politiet."
Og efter at have præsenteret sig paa denne Maade, er-
klærer han, at han er den rigtige Prologus, og opfordrer
Tilskuerne til ikke at bryde sig om den gamle Kjærlinge-
præsts højtravende Snak:
,,Nej, mine Herrer! med Galskabens Rangle
eders ærede Bifaldssmil at angle,
derpaa Forfatteren ene vil pønske,
det er hans højeste fromme ønske."
Middelbart og umiddelbart er hele Digtet en begejstret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
