Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob - Steffens, Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steffens og Oehlenschlåger. I0I
for Guddommens Straaler
i Sole, i Violer,
i det mindste, i det største
som brændende tørste
efter Livets Liv,
som - o store Aand
for de svundne Tider!
se dit Guddomsblik
paa Helligdommens Sider,
for d e m lyder atter vort Bliv!
Atter skal en kostelig Skat hæves, og denne Gang er
det ,,Naturens Søn, som sine Fædre kraftig og stor", der skal
hæve den:
Ved lune Skov
øxnene trække
den tunge Plov
over sorten Dække.
Da standser Ploven,
og en Gysen farer
igjennem Skoven.
Fugleskarer
pludselig tier.
Hellig Tavshed
alt indvier.
Da klinger i Muld
det gamle Guld.
Men hvad Naturens umiddelbare Børn have faaet Naade
til at drage frem for Dagens Lys, de ,,tvende Glimt fra Old-
tidsdage", vækker kun Nysgjerrighed og vindesyge Tanker,
derfor tage Guderne Gaven tilbage:
Men I se kun deres Lue,
ikke det ærværdigt høje!
sætte dem som Pragt til Skue
for et mat nysgjerrigt øje.
Himlen sortner, Storme brage!
Visse Time, du er kommen.
Hvad de gav, de tog tilbage.
Evig bortsvandt Helligdommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
