Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Det nittende Aarhundrede.
mørkere, men til Trods for den Anerkjendelse, der blev ham
til Del, var han dog endnu kun ,,Manden med de skjulte Ta-
lenter", og faa eller ingen anede, hvilke mægtige Kræfter
der slumrede i ham og blot ventede paa det vækkende Stød
for at komme til Udbrud. Karakteristisk for, hvorledes hans
Poesi paa denne Tid var beskaffen, er det, at Steffens, fra
hvem Stødet kom, havde faaet det Indtryk af, hvad han havde
læst af Oehlenschlåger, at han var ,,en gammel, udlevet Mand
med Paryk og Guldhuskasse". Det var rigtig nok kun et
enkelt Digt, Steffens kjendte, et satirisk Digt ,,tilskaaret efter
gammelt Snit", men Indtrykket var i sin Almindelighed gyl-
digt; kun nu og da glimtede der Lyn igjennem, hvad han
skrev. Ikke des mindre faldt det alt sammen godt i Tidens
Smag; Oehlenschlåger vandt i den Grad et Navn som ,,en ung,
lovende Digter", at da Baggesen Aar i 8oo forlod Danmark
for, som han mente, aldrig mere at vende tilbage, testamen-
terede han ham ,,sin danske Lyra". Han havde selv en stærk
Følelse af, at der boede vældige Kræfter i ham, og at der
forestod ham og Literaturen en stor Fremtid, en Følelse, han
i Reglen gjemte dybt i sin Sjæl, men som en enkelt Gang
kunde slaa mægtig ud som et uimodstaaeligt Vidnesbyrd om,
at der ikke blot var ,,Talenter", men et stort Geni, som, blot
endnu ikke var klart over sig selv, skjult i ham. Saaledes
fortæller han selv, hvorledes Aanden kom over ham ,,en Aften
hos Ørstederne, da Fysikeren havde taget Doktorgraden, og
en Del unge og ældre Videnskabsmand yare hos dem om
Aftenen. De. talede først om adskillige lærde Sager. Jeg
sad tavs i en Krog, tømte undertiden mit Glas, fyldte de
andres og lod dem tale. - Nu kom til sidst Digtekunsten
paa Bane, og i den Anledning ytrede en barmhjærtig Sjæl sin
Medlidenhed med den danske Digtekunst, at den siden Ewalds
Tid var sjunken saa overordentlig. Ved disse Ord vinder jeg
Aand og Ild, staar hurtig op, gaar midt ind i den store Kreds,
ser dem alle dristig og stolt i Øjnene, og idet jeg slaar.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
