Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det attende Aarhundredes Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Oplysningens Tidsalder.
kunde ikke i Længden tilfredsstille. Gjennem Winckelmanns
indtrængende og aandfulde Studium af den antike Kunst
naaede man til en Opfattelse af denne, for hvilken saa vel
Pseudoklassicismen som Klopstockianismens dybe Brøst maatte
blive aabenbare, og baarne frem af Lessing blev den lærde
Archæologs Granskninger Udgangspunktet for den alsidigste
Udvikling, De nye, af de franske FilosQfer fremsatte Idéer,
som i deres Hjemlan& førte til Revolutionen, forenede sig med
den fra Klassiciteten udgaaede Retning og førte igjennem
den gjærende ,,Sturm- und Drangperiode" til den tyske Poe-
sis Gjenfødelse i Goethe og Schiller, i hvem det klassiske og
det nationale var forenet paa den ejendommeligste og betyd-
ningsfuldeste Maade, og som hævede - Poesien fra at staa i
et underordnet og tjenende Forhold til Tendenser, der ikke
havde noget med dens Væsen at gjøre, til selvstændig Betyd-
ning som en i sig selv gyldig Livsmagt. Samtidig arbejdede
den tyske Filosofi sig fra den nøgterne Wolffiske Fornuftlære,
der bidrog væsentlig til Rationalismens Udviklitig, gjennem
Kants Kritik og Fichtes subjektive Idealisme til Schellings
Naturfilosofi, der vendte sig bort fra den abstrakte Spekulation
og søgte et realt Grundlag for Tænkningen i Naturen og Kun-
sten. Om denne Filosofi samlede den romantiske Digterskole
sig som det poetiske Udtryk for Reaktionen imod den franske
Revolutions Idéer. Ligesom Naturfilosofien - i Modsætning til
de tidligere Naturforskeres aandløse Fordyben-sig i Enkelt-
heder uden Hensyn til deres indre Sammenhæng - søger En-
heden i de sptedte Fænomener og derved i sin Ensidighed
faar en Tendens til Mysticisme, saaledes søgte Romantikerne
Poesien som Enheden i Livet, som den dunkle Livsmagt, der
mystisk sammenknytter de enkelte Træk. For at realisere
denne Idé fordybe de sig ikke blot i det sjælelige Livs Inderlighed,.
men fly ogsaa den nærværende Virkelighed med dens klare
Dagslys og ty til fjærne Tider og Lande, hvor Fantasien ukon-
trolieret af den nøgterne Forstand kan have frit Spillerum, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
