Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det attende Aarhundredes Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Oplysningens Tidsalder.
bageblik gjøre os det klart, hvorledes de literære Forhold i
det hele vare ved dets Slutning. Der var, som vi have set,
arbejdet rastløst og til Dels med megen Dygtighed paa Vi-
denskabens forskjellige Omraader, Poesien havde floreret som
ingen Sinde før, havde frembragt enkelte Stjærner af høj Rang
og en Mangfoldighed af mindre Lys, og der var tilsyneladende
en stigende Sans for Digtekunsten - man talte med Stolthed
om sin Horats, sin Ovid o. s. v. - Der lød mange store Ord
ikke blot om Dyd og Lyksalighed, men ogsaa om Frihed og
Lighed og andre ophøjede Idéer, og der stod paa mange
Punkter stærke Modsætninger skarpt overfor hverandre. Men
i Virkeligheden var Forholdene i høj Grad aandløse og ind-
skrænkede, hvor man saa end vender sit Blik hen. Selv den
saa højt priste Oplysning var det kun tarvelig bevendt med.
I Forhold til de mange Kræfter, der vare i Bevægelse, var det
Arbejde, der udrettedes for at udbrede den i Folket, kun
ringe, og navnlig var der yderst lidt af en virkelig almindelig
Dannelse og Sans for Kundskab for dennes egen Skyld.
Ikke saa, at der ikke læstes nok, tvært imod, Læselysten var
større end nogen Sinde, og der gjordes meget for at tilfreds-
stille den, saa meget, at hele Literaturen var paa Vej til at
blive populær, men nogen virkelig Betydning for Livet fik
denne ikke, for saa vidt som den ikke bidrog til at udvide
den aandelige Synskreds. Heller ikke Brydningen imellem
Kristendom og Fritænkeri under Filosofiens Avspicier formaaede
at give Tidsalderen Sving, hvor stærk den end ofte var, thi
letsindig Jagen efter at nyde øjeblikket og en kold og tør
Nyttemoral, der ikke naaede højere end til Menneskevel og
Borgerdyd, var de to væsentlige Modsætninger, denne Bryd-
ning affødte. Til Trods for den megen Talen om Idealer var
Idealerne bleven borte i Livet, hvor det kun gjaldt om at
indrette sig saa bekvemt som muligt. Det var med andre
Ord Spidsborgerlighedens gyldne Tid, en Tid, der havde
travlt med meget, men i Virkeligheden kun havde materielle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
