Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen, Jens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Oplysningens Tidsalder.
og ,,Gjengangeren og han selv eller Baggesen over Baggesen",
et Værk, der med Føje vakte stor Opmærksomhed ved sin
aandrige Satire og de mange vide Udsigter, det aabnede -
det var i Virkeligheden et Forsøg paa at naa op til et højere
Stade, i visse Maader et Brud med hans poetiske Fortid og
en Forjættelse om en Fornyelse af Digtekunsten med ,,Aan-
delighed, fri Naturkraft, barnlig Uskyldighed og Religiøsitet"
- men tillige fremkaldte megen Uvilje ved sine voldsomme
Angreb paa forskjellige literære Personligheder bl. a. Rahbek.
i 8o8 udkom ,,Nyeste blandede Digte" og ,,Heideblumen".
I de senere Aar af sit Liv, da han var fuldt optagen af
sin literære Fej de, udgav han ikke meget i Bogform (bl. a.
,,Poetiske Epistler", 1814, og det humoristiske Epos ,,Adam und
Eva. oder die Geschichte des Siindenfalls", 1826), men skrev
især i Tidsskrifter, af hvilke han selv udgav flere.
Baggesens Digtning er et ejendommeligt og interessant
Spejlbillede af de mangfoldige skiftende Stemninger, der bøl-
gede igjennem denne rastløse Aand, som bestandig higede
efter at komme til Ro og Klarhed, men aldrig naaede dertil
undtagen glimtvis. Han har som Lyriker, hvor han har givet
sig helt og fuldt hen i sin Stemning, frembragt i~tdmærkede’
I ing, og som komisk Digter raader han over et Vid og #Lune,
der kommer Wessels nær, men hans Alvor slaar ikke sjælden -
over i hul Affektation, ligesom hans Komik ofte bliver søgt.
Højest naar han i saadanne Digte, hvor Spøg og Alvor blandes,
hvor han frit kan flagre fra den ene Stemning til den anden,
som foruden i adskillige mindre Digte ogsaa i mange af
hans Rimbreve, en Digtart, han vel til Dels kan siges at have
taget i Arv efter Wessel, men som han udviklede til en
høj Grad af Fuldkommenhed, og i hvilken hans Virtuositet i
Sprogets Behandling, i at bøje Rhythme og Udtryk efter de
vexlende Stemninger viser sig i en Grad som paa intet andet
Punkt af hans Produktion.
Det er dette vidunderlige Herredømme over Sproget, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
