Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som det mesterlige, des. værre kun som Fragment
foreliggende Stykke ,,Johanines Ewalds Levnet og Meninger"
udmærker sig ved en sjælden Livfuldhed og Skjønhed.
Ewald stod væsentlig anderledes til Digtekunsten end
hans Samtid og pegede ogsaa i denne Henseende ud over den.
Fra det Øjeblik, han var bleven klar over sit Kald, tog han
Poesien, ikke som en unyttig Tidsfordriv, men som en alvorlig
Livsopgave, overfor hvilken han, som ellers var kun alt for
svag, udfoldede en betydelig Energi. Vi have set denne
komme frem i det Studium, han gjorde af sin Kunst, da han
var kommen paa det rene med, at det maatte til; den kommer
ogsaa frem i den Udholdenhed, hvormed han arbejdede for
at naa saa vidt i Henseende til Formens og Udtrykkets Skjønhed
som muligt — hans Kladder vidne om, at det ikke faldt ham let.
Smukt og træffende har han udtrykt sin Opfattelse af Forholdet
imellem det medfødte Geni og den kunstneriske
Uddannelse i en latinsk Afhandling om Digtekunstens Natur, der
allerede stammer fra 1767; og i hvilken det hedder: ,,Der er
dem, som, selv imod Apollos Vilje, med Vold og Magt ville
bestige Parnas. Om end alle Naturens Gaver ere dem
nægtede, stræbe de at bøde paa denne Mangel ved flittig
Læsning, ved Gransken og Grunden i deres Ansigts Sved. Til
dem vilde jeg sige, at Digteren fødes, han dannes ikke.
Andre er der, som have Geni og ere udstyrede med alt,
hvad Naturen kan yde for at frembringe en Digter, men som,
i Tillid til de medfødte Gaver, aldeles forsømme, hvad der er
nødvendigt for at udvikle disse. Lad dem være forvissede
om, at den gode Digter dannes, han fødes ikke." Og som
lian havde tænkt alvorlig over sin Kunst og ihærdig søgte at
,,gjøre sig fuldkommen i den" til Trods for sin Sygdom og
,,de Distraktioner, hans alt for raske Humør foraarsagede",
saaledes saa’ han ogsaa i den ,,en Levning, et Præg af vort
himmelske Udspring", til hvis Forherligelse han ikke kunde
finde Styrke og Varme nok at lægge i sine Ord. Paa dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
