Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Tyge - Naturforskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-# - - - #~ " - -~ -~r~ -
18 Oplysningens Tidsalder.
tionens Talsmænd, til Orde i hans Skrifter om vore hjemlige
Forhold, i - hvilke han gav den første udførlige Fremstilling af
den danske Bondestand i dens historiske Udvikling, vor Lite-
ratur har at opvise *). I Modsætning til den herskende Tids-
retning stillede han sig paa Kristendommens Side, og hans
Hovedværk ,,Kristendommens Virkning paa Folkenes Tilstand
i Evropa" **) med dets Fortsættelser ***) var et Forsøg paa
at vise, at det først- var igjennem den, at Menneskerettig-
hederne havde vundet Anerkjendelse, ligesom han ogsaa i et
enkelt lille Skrift t) optraadte direkte imod Fritænkeriet.
Han var imidlertid selv saa stærkt paavirket af sin Tids An-
skuelser, at det jævnlig blev Deismens og Evdaimonismens
Sag, han uden at vide af det kom til at føre i Stedet for
Kristendommens. Dette kommer imidlertid mindre til Syne
i hans historisk-filosofiske og patriotiske Skrifter end i de mere
rent filosofiske, der optog ham i den sidste halve Snes Aar
af hans Liv. Hovedværkerne blandt disse er ,,Filosofis Idéer
til Kundskab om vor Art" (1788-89) og ,,Naturen betragtet
efter Bonnets Maade" (& Dele, 1791-94), begge til Trods
for det ,,kristelige" Tilsnit, baserede paa en ren Fornuft-
religion.
Den herskende Tidsretning var meget gunstig for Natur-
videnskaberne. De kom nu for en Del til at indtage en langt selv-
stændigere Stilling end tidligere, da de nærmest havde været
betragtede som Tillæg til Medicinen, og de fandt mange Dyr-
kere, baade indfødte og fremmede, af hvilke adskillige med
Føje vandt højt ansete Navne baade som theoretiske Viden–
skabsmænd og ved den praktiske Anvendelse, de forstod at
*) Nordens Statsforfatning for og i Lehnstiden I-TI, 178 1-82. Danske Ager-
dvrkeres Kaar eller vort Landvæsenssystem, som det var 1783. 1784-86.
**) 1-11, 1774-75.
***) Udsigt over det frankiske Monarki og Karl den store, 1776. Om Hierar-
kiet og Pavemagten, 1-11, 1778-79.
t) Undersogelse, om ikke de Æreminder, som uden Betingelse oprettedes for
Voltaire vare til Haan for vor Levetid, 1779.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
