Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastholm, Kristian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bastholm. 13
sikrere at- opnaa den; hemmelig undergraver han disse For-
dommes Grundstøtter; det maa forekomme Mennesket, at
Bygningen falder af sig selv, uden at han med Forsæt haver
bidraget til at styrte den". Og som Sidestykke hertil kan
anføres, at han ikke fandt noget forkasteligt i, at Præsten
,,nedlod sig til Tilhørerne" ved fra Prædikestolen at foredrage
Lærdomme, han ikke selv troede paa, et slaaende Udtryk" for
den den Gang almindelige Opfattelse, at de enfoldige og
uoplyste maatte nøjes med en anden, grovere og fordomsfuldere
Kristen-Tro end den, de ,,oplyste" kunde hæve sig til. Af
hans Skrifter var det især ~,,Den jødiske Historie" (1777-82)
med dens snurrig naive Forklaring af adskillige afMiraklerne, - i
hans med Anmærkninger forsynede Oversættelse af det nye
Testamente (i 780), ,,Den kristelige Religions Hovedlærdomme"
(i 783) for ikke at tale om adskillige Smaaskrifter, der fik Betyd-
ning for hele Tidsalderens religiøse Karakter. Hans Forsøg paa
at give en Religions-LærebJg for Almuen (,,Religionsbog for
Ungdommen tillige med Betragtninger over saadan en Bogs " #4
nyttigste Indretning", 1785) er interessant, ikke blot fordi den
gamle Form med Spørgsmaal og Svar er opgivet, et virkeligt
Fremskridt, der ogsaa trængte igjennem, men især fordi den
hele Tankegang saa klart stiller ,,de egentlige kristelige Lær-
domme som et supplerende Anhang til en fuldstændig deistisk
Dyds- og Lyksalighedslære" *). Denne er i Virkeligheden
Kjærnepunktet for ham saa vel i hans religiøse som i hans
filosofiske Skrifter, af hvilke sidste skal fremhæves en ,,Filosofi
for ulærde" (1787) og en ,,Visdoms- og Lyksalighedslære" (i794).
Som gejstlig Taler var Bastholm, som alt anført, i høj Grad
efter Tidens Smag, og hans forskjellige Samlinger af aande-
lige Taler indtage da ogsaa en fremragende Plads blandt
hans Skrifter. Hans Veltalenhed er nærmest uddannet efter
franske Mønstre og gaar kun ud paa at tiltale den æsthetiske
Sans ved et regelret og kunstmæssigt Foredrag; om at op-
*) Helveg: Den danske Kirke efter Reformationen II, 276.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
