- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:326

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skrifter nedregne, som intet Sigte kan have uden at fortjene
en Haandskilling. Man kan vel ikke fortænke fattige Studenter,
at de søge ved deres Arbejde at vinde noget, men de kunde
ofte ved nyttigere Arbejde erholde det samme Sigte. De
kunde for Exempel i Steden for at oversætte Romaner og
andre saadanne Bøger, som vi ikke behøve, arbejde paa
Traduktioner af gamle latinske og græske Autores, som os
fattes, og derved øve sig saa vel udi de lærde Sprog som udi
deres Modersmaal. Og hvis de endelig ville arbejde paa
Originaler, da kunde vel hittes paa andre nyttige og bekvemme
Materier, hvorudi enhver Patriot vilde søge at gaa dem til
Haande, som man ser at ske ved det danske Magazin, som
er et prisværdigt Foretagende. Det er til sligt og andet
Arbejde, fornuftige Patrioter ønske, at vore Skribenter ville
bruge deres Penne. Ville de sige, at saadant giver ingen
Næring, efterdi Almuen, som er Styrken af Landet, finder
mest Smag udi Dukketøj, saa viser dog Erfarenhed, at nyttige
Skrifter have ogsaa Afgang. Hr. Egedes Grønlands Beskrivelse
paa Dansk haver haft god Aftræk, er ogsaa bleven
oversat paa fremmede Sprog. Von Havens Rejse udi Rysland
haver ogsaa haft samme Lykke. Og hvad Almuen ingen
Smag finder udi, dertil kan den her saa vel som i andre
Lande vænnes."

Saaledes maatte Forholdet tage sig ud for Holberg; for
os stiller det sig i et noget andet Lys. At der fremkom
Masser af Skrifter, som i og for sig lige saa godt eller hellere
kunde være blevne uskrevne, er ganske vist, men i det store
Hele bør dog denne Produktion, der henvender sig til Folkets
store Masse, tages som et Vidnesbyrd om, at man var slaaet
ind paa en Vej, som, om end i Begyndelsen under megen
Vaklen og Usikkerhed, førte fremad. Den ovenfor af Holberg
anførte Karakteristik passer i alt væsentligt paa den lærde
Tid og Holbergs Tidsalder; hin syslede i det hele taget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free