Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 . ##–~ -~ - -3’’- -# ~- # -
324 Holbergs Tid.
hvori Boghandlere og Forfattere søgte at tilfredsstille den,
just ikke altid paa den heldigste Maade, derom have vi ka-
rakteristiske Vidnesbyrd i adskillige Udtalelser fra Holbergs
sidste Aar. Vi ville derfor til Slutning lade ham, som selv
ved sit’ Exempel havde sat ,, saa mange unge studerende
Personer udi Activitet", men som efterhaanden saa’ denne
Activitet blive af en anden Natur, end han havde tænkt og
ønsket, karakterisere de literære Tilstande ved Midten af
Aarhundredet. Han siger saaledes i en af sine Epistler (306):
,,En skarpsindig Autor, som levede mod Enden af den sidste
Alder (i det i 7de Aarhundrede) har udtalt, at medens Kri-
tiken udi de lærde Sprog varede, saa’ man Mænd af en over-
vættes stor Lærdom og saadanne, som den paafølgende Alder
ikke haver kunnet fremvise. Den nye Filosofi, som siden er
kultiveret tillige med moderne Sprog, haver bragt den sidste
Alders Mennesker udi anden Smag, saa at den anden gamle
Erudition haver ophørt, og i dens Sted er bleven mærket en
mere fin Gejst og nøjere Skjønsomhed, saa at samme Alders
Mennesker ere blevne mindre lærde, men mere skjønsomme
end de forrige. Saaledes dømmer herom bemeldte Autor
og kan man ikke sige, at hans Dom er ilde grundet, thi det
er ganske klart, at de forrige anvendte deres meste Tid og
utroligt Arbejde paa at forklare Autores og at rense dem fra
Kopistfejl, bekymrede sig lidet om at hæve deres Gejst
højere. Hvis man derimod vil gaa videre frem i Tiden og
ligne den Alder, hvorunder vi nu leve, med den sidste, nemlig
det i 8de Seculo, saa mærker man en kjendelig Aftagelse
saavel i det ene som i det andet". Om den stigende Skrive-
lyst og Overfladiskhed udtaler han sig navnlig meget skarpt
i Fortalen til sine Heltindehistorier, i hvilken han lægger
Forfatterne adskillige Ting paa Sinde og bl. a. advarer dem
imod at ,,henfalde til Charlataneri, for hvilken Lyde vor Nation
indtil denne Tid temmeligen haver været befriet". Han klager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
