Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wadskjær, Kristian Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Professor ved Universitetet, og nu var hans poetiske
Forfatterskab til Ende, idet han fra nu af til sin Død udelukkende
helligede sig til Videnskaberne og sine Embedsforretninger.
Det har næppe kostet ham nogen synderlig Overvindelse at
slaa sig fra Poesien, thi skjønt han endnu af Worm (i Lexicon
over lærde Mænd) betegnes som en Mand, der har "gjort sig
berømmelig ved sin danske Poesi", og skjønt han for saa vidt
kunde siges at have en vis poetisk Begavelse, s&n han
aabenbart havde meget let ved at skrive Vers, behøver man ikke at
læse meget af hans talløse Rimerier for at se, at noget
egentligt Kald til Digtekunsten havde han ikke. Men han er ikke
uden Interesse som en karakteristisk Repræsentant for, hvad
der kan faa Navn af Poesi i en poesiforladt Tid.[1]
Skingrer, I Sorø omzinglende Skove,
Egen med Bøgen antræde en Dans,
alting er muntert og lystigt til Hove,
hver Mand fornøjet til Lands og til Vands.
Skummer, I Sorø omcirklende Søer!
Sjunger, I Sorø udzirende Møer!
Hopper, I Mure, I Marker, I Gjærder!
Hele Naturen har glade Gebærder.
Hjorten med sine udgrenede Takker
skær’ Kaprioler i Lunde og Krat,
bryster sig, knejser og højt sig opnakker,
ligesom han var en stor Potentat.
Han med Hjortinden, hans raske Gemal,
først iblandt Dyrene aabner en Bal,
Stillitsen hurtig for dennem opspiller
med musikaliske Toner og Triller.
Ræven undskylder sig for Menuetter,
men slaar i Polskdans sin Rumpe i Traad
o.s.v.
Gud just paa denne Tid har Nordens hulde Dronning
velsignet naadelig med Livets modne Frugt;
hvo ved, om ej maaske en stor og mægtig Konning
i dette lille Hus og Slot er indelukt?
(som i et lidet Slot Kong Numa fordum boede).
Hvo ved, om her er ej Oprejsning for vor Sorg?
Jeg har det faste Haab, ja spaar og tør formode,
at Dronninglivet er et lidet Kristians-Borg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
