- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:291

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskabernes Stilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kjøbenhavns Brand 1728, blev bragt paa Fode af Kristian den
sjette, fik en ny Fundats og mange dygtige Lærere. Theologien
beholdt naturligvis under denne Konge Overvægten i
en for al friere videnskabelig Forskning meget uheldig Grad,
ligesom ogsaa de latinske og akademiske øvelser bleve ved,
og Latinen endnu beholdt Magten. Men Tilstanden var dog i
det hele bedre end tidligere, og under Frederik den femte
gjordes der stadige Anstrængelser for at bringe en friere
Aand ind ved Højskolen. Det var allerede før Holbergs Død
klart, at der var brudt en ny Tid frem, men hvad den bar i
sit Skjød, skulde dog først komme til fuld Udfoldelse i det
følgende Tidsrum.

Vende vi os til de enkelte Videnskaber, ligger det nærmest
først at tage Theologien for, da det religiøse Liv, i den
fra Tyskland indtrængte Pietismes Form, spillede en saa
fremtrædende Rolle i en stor Del af Tidsrummet, efter at det fra
Fortiden arvede gamle System havde tabt sin Magt over
Sindene. Denne kirkelige Retning, som søgte sin Støtte og
Udbredelse i Folket, hvorvel den udgik fra oven og nærmest
var af praktisk Natur, var imidlertid ikke egnet til at give
det theologiske Studium og den lærde theologiske Literatur
noget Opsving. Det kom nu, naar man vilde frem i Kirken,
ikke som før an paa, om man var en skrap Theolog, men
paa, om man havde den rette „Gudsfrygt", uden at der just
saa lige spurgtes om, hvor dybt den stak. Pietismen med
dens Værkhellighed og Tvang, med dens Protest imod al
Livsglæde, dens Vaagen over, at de ydre Former strængt
overholdtes, avlede paa den ene Side Hykleri, paa den anden
Trods og Vantro; lærd Granskning over Skriften havde den
ingen Brug for, og vi se derfor ogsaa Theologiens videnskabelige
Behandling blive trængt mere og mere tilbage. Det er
nærmest kun Universitetets Professorer og den højeste
Gejstlighed, der i Embeds Medfør udgive theologiske Disputatser
og Lejlighedsskrifter, og adskillige af dem ligesom ogsaa de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free