Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forandring i hans Stilling, „der tog sig lige saa latterlig ud
som den første, da jeg af en Korporal blev en Philosophus“,
vilde gjøre helt Ende paa hans literære Virksomhed; han
„lagde alle fornuftige Studeringer til Side og læste i nogle
Maaneder i Regnskabsbøger. Men Naturen er ej let at tvinge,
det er lige saa vanskeligt ganske at udslukke Lysten til at
studere som at forlade Brændevin, naar man er vant dertil.
Jeg deler derfor Tiden imellem Mercurius og Minerva og
mener, at de skal blive mig gunstige begge, siden jeg
nogenledes synes at forfremme begges Gavn“.
At hans Haab gik i Opfyldelse for Minervas Vedkommende,
have vi set; Mercurius var ham ogsaa bevaagen. Han
har uden Tvivl været en fortræffelig Kvæstor, thi han var en
udmærket Økonom. Den Flid, han udfoldede som Forfatter,
og som var et saa væsentligt Træk i hans Karakter, gjorde
ham i Forbindelse med den store Afsætning, hans Skrifter,
som han for en stor Del selv forlagde, fik, og med den
sparsommelige Levevis, han bestandig holdt fast ved, ikke, som
onde Tunger paastod, af Karrighed, men af et fornuftigt
Hensyn til sin Helbred, til en rig Mand. Han satte sin
betydelige Formue i Jordegods i Omegnen af Sorø, og det blev
til saa meget, at det udgjorde et Baronis Værdi. Hans Midler
skulde anvendes til Fremme for det almene Vel — han var
ugift og synes ikke at have staaet paa nogen god Fod med
sine norske Slægtninge —, og hans første Tanke var at stifte
et lærd Selskab, som særlig skulde tage Vare paa det danske
Sprog. Denne Plan opgav han imidlertid, da det kgl. danske
Videnskabernes Selskab og det kgl. danske Selskab for Fædrelandets
Historie blev stiftede (1742 og 1745), og efter nogen
Vaklen bestemte han sig til at skjænke hele sin Formue, paa
16,000 Daler nær, som han anvendte til et Udstyrslegat for
„fornemme og skikkelige Jomfruer“, til Gjenoprettelsen af
det siden 1665 nedlagte ridderlige Akademi i Sorø, hvorved
han bl. a. tænkte at hæmme de efter hans Mening alt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
