- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:266

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Samtidig med dette betydelige Værk havde Holberg et
andet stort historisk Arbejde for. Det var hans „Store Heltes
og berømmelige Mænds sammenlignede Historier“, som udkom
1739. Hans Mønster er her Plutarch. Ligesom denne sammenstiller
han Personligheder, der fra et eller andet Synspunkt
frembød Lighed, forudskikker en almindelig Indledning
om nogle Dyder eller Lyder, hvortil Heltenes egne Bedrifter
give Anledning, giver en historisk Skildring af dem hver
for sig og til Slutning en Sammenligning imellem dem. Det
var netop i Retning af klar og fyldig Skildring af den enkelte
Personlighed, at Holberg som Historieskriver havde sin Hovedevne,
og det er derfor intet Under, at han her har ydet et i
mange Henseender fortræffeligt populært Arbejde, skjønt
Valget af de Personligheder, han skildrer, unægtelig er noget
besynderligt, idet Heltene „mesten Dels ere asiatiske og indianske“
— kun to af Afsnittene omhandle Romere og Grækere.
Det bestemmende synes nærmest at have været at
finde Personer „hvis Bedrifter gemenligen ere ubekjendte“,
et Synspunkt, som naturligvis kan have bidraget til at give
Stoffet forøget Interesse ved Værkets Fremkomst, men som i
Længden maa svække den, da de „gemenligen ubekjendte“
Personer efter Sagens Natur i Reglen ogsaa frembyde mindst
Tiltrækning. Hovedvægten ved dette Arbejde kommer derfor
naturlig til at falde paa det moraliserende Element, der spiller
en saa stærkt fremtrædende Rolle i det, og for hvilket den
egentlig historiske Fremstilling nærmest bliver et Middel, om
den end i og for sig indeholder adskillige ypperlig tegnede
Træk. Bogen vandt hurtig Indgang — der kom ny Udgaver
1742 og 1753 —, blev oversat baade paa Tysk og Hollandsk og
blev ogsaa indenlands modtagen med Bifald. 1745 efterfulgtes
den af „Heltinders og navnkundige Damers sammenlignede
Historier“ udarbejdede efter en lignende Plan, men til dette
Værk var Stoffet for største Delen taget fra den evropæiske,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free