- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:255

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Mangfoldighed af livagtig tegnede typiske Skikkelser, der
bære Sandhedens umiskjendelige Præg. Vi stifte Bekjendtskab
med Herman von Bremenfeld, Kandestøberen, som har
Hovedet fuldt af politiske Spekulationer, saa han forsømmer
sit Arbejde derved, Jean de France eller Hans Fransen, som
han hed, før han rejste til Paris og kom hjem med Hovedet
fuldt af udenlandske Nykker, Bondesønnen Rasmus Berg alias
Erasmus Montanus, som ikke har faaet andet ud af Studeringerne
end Færdighed i at gjøre Syllogismer, som han saa
imidlertid ogsaa er saa dreven i, at han er Mand for ved
Hjælp af dem at forvandle Folk til Haner og Sten, Jakob v.
Tyboe, og mangfoldige andre Karakterer, lige grebne ud af
Livet og idealiserede efter Komediens Fordringer med den
største Kunst. En mageløs Skildring af „das ewig weibliche“
i komisk Belysning i den Tids Kostume have vi i „Barselstuen“,
og saaledes kunde man drage de allerfleste af Komedierne
frem som Exempler paa Holbergs enestaaende Evne
til at tegne Figurer, som samtidig med, at de fuldt ud er
typiske, staa lyslevende for Fantasien. Særlig fortjener ved
Siden af den Fylde, der er i alle de egentlige Hovedfigurer,
at fremhæves den Sikkerhed og det Liv, hvormed ogsaa de
mindre paaagtede Bifigurer ere givne, og den Variation, Holberg
har forstaaet at tilvejebringe i disse i det væsentlige
staaende Skikkelser, som komme igjen i de fleste af hans
Stykker (Jeronimus, Leonard, Magdelone, Leander, Leonora,
Henrik og Arv). Og som han er en Mester i Karakterskildring,
er han det ogsaa i Retning af Opfindelse og Tillempning
af komiske Situationer, igjennem hvilke hans Figurer
ret faa Lejlighed til at udfolde deres Ejendommelighed, —
hvem glemmer saaledes, for blot i Flæng at nævne et Par
Exempler, Jeppe i Baronens Seng eller i Galgen, Herman v.
Bremenfeld i sin Borgmesterværdighed, de mange pudsige
Scener i Henrik og Pernille og de mange andre kostelige
Situationer, hvoraf Komedierne vrimle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free