Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det første af de Skrifter, ved hvilke han lagde Grunden til
et helt nyt Aandsliv i sit Fædreland.
Peder Paars gjorde en umaadelig Opsigt, Folk kunde det
udenad, siger Holberg selv, og Svenskere og Tyskere lærte
sig Dansk for at kunne læse det. Vakte Digtet, som rimeligt
var, megen Morskab, vakte det imidlertid ogsaa megen
Forargelse og Vrede, thi, saaledes som Tidens aandelige Vilkaar
nu en Gang var, maatte det for de allerfleste være saa godt
som umuligt at komme paa det rene med det Synspunkt,
hvorfra et saadant Digterværk skulde ses. I Stedet for
at tage det som en almindelig Satire, rettet imod Forhold
og Tilstande, opfattede man det som møntet paa bestemte
Personer, som indeholdende en Række ondskabsfulde Bespotteler.
Historikeren Hans Gram, som dog var en af Tidens
fordomsfrieste Mænd, var saaledes ikke blot som saa mange
andre lærde oprørt over det komiske Lys, hvori Digteren
havde stillet det akademiske Pedanteri, men følte sig personlig
krænket og blev Holbergs Uven, fordi han i den tykke,
sølvbeslagne Homer, der spiller en Rolle som Kastevaaben i det
Slagsmaal, hvortil en i Digtet skildret akademisk Disputats
udarter, mente at gjenkjende et Exemplar, der tilhørte ham,
og af den Slags Tilfælde har der utvivlsomt været mange.
Det mest betegnende Udtryk fandt denne Tidens Naivetet
overfor Satiren, som Holberg skulde faa saa mange Prøver
paa under sin digteriske Virksomhed, i den Holdning, Frederik
Rostgaard, som ikke blot selv var Poet, men ogsaa havde et
stort Navn som kunstforstandig Mæcen, tog overfor Peder
Paars, og som nær havde faaet farlige Følger for Digteren,
thi Rostgaard havde stor Indflydelse ved Hove. Han var
Ejer af Anholt, hvortil Handlingen i Digtet, som bekjendt, for
største Delen er henlagt. Han blev umaadelig opbragt baade
paa de brave Anholtboeres og egne Vegne og indgav strax,
da første Bog var udkommen, en Klage til Kongen, hvori
han betegnede Digtet som „en skammelig Paskvil og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
