Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worm, Jakob - Madsen, Jakob - Gerner, Henrik - Kingo, Thomas - Gerner, Henrik - Madsen, Jakob - Worm, Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
greber bliver usømmeligt, eller fadt og fladt. Videst i den
først nævnte Henseende gik Jakob Worm (1642—1693),
Kingos Stifsøn, et udmærket Hoved, men raa og hensynsløs
i sin Spot, som han var uforsigtig nok til at lade gaa ud
over Landets mest formaaende Mænd, hvilket i de Tider var
en farlig Sag. Til sidst drev han det saa vidt med sine
Satirer eller rimede Smædeskrifter, som spredtes vidt og bredt
i Afskrifter, at han blev sat fra sit Præsteembede og dømt
fra Ære, Liv og Gods. Dommen blev dog ikke fuldbyrdet;
formodentlig er Kingo, som han for øvrigt ikke havde skaanet,
gaaet i Forbøn for ham; Straffen blev formildet til
Landsforvisning til Trankebar, hvor han døde.
Inden vi forlade de verdslige Poeter i det lærde Tidsrum,
maa vi endnu nævne et Par ret betydelige Oversættelser.
Den ene er den ivrige skotske Reformationsmand, Ridderen
David Lindsays historisk-satiriske Digt „Dialogus om Verdens
elendige Væsen, som begribes i 4 Bøger om Monarkier“,
overført paa dansk efter en latinsk Oversættelse af den skotske
Original tillige med adskillige andre af Lindsays Digte af
Jakob Madsen Kjøbenhavn (1591). Hoveddigtet er en
theologisk moralsk Betragtning over Verdenshistorien fra
Skabelsen til Dommedag. Det andet af de omtalte
Oversætterarbejder er den flere Gange tidligere omtalte Henrik
Gerners meget frie Gjengivelse af Hesiods „Dage og Værker“
(1670), næst efter Birgitte Thotts Oversættelse af Seneca det
betydeligste Forsøg paa at omplante et klassisk Oldtidsværk
paa dansk Grund, som Tiden frembragte, og ikke uden Interesse
i og for sig som en meget fri Behandling af et Stof,
der aabenbart laa godt for den danske Bearbejder og maatte
falde særlig i Tidens Smag.
Ingen af de hidtil omtalte Repræsentanter for den af
Renaissancen affødte nye Retning i Digtekunsten har
frembragt Værker, der have nogen Betydning for os ud over den
rent literærhistoriske; selv hos Arrebo, som dog var en ægte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
