Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arrebo, Anders Kristensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den lærde Tid.
212
og oprindeligt Udtryk *). ,,I Arrebo begynder allerede
Tullin". Hans Fortrolighed med Folkesangen viser sig ikke
blot i den Maade hvorpaa dens ejendommelige Tone paa
mange Steder klinger igjennem til Trods for den fra den
gamle Digtning helt forskjellige Form, han anvender, men
ogsaa i hans Bestræbelser for at give sit Sprog saa dansk
og folkeligt et Præg som muligt. Hans Digtning er Kunst-
poesi, oven i Kjøbet det første Forsøg i den Retning, derfor
savner den heller ikke paa sine #Steder en poetisk Udsmyk-
ning, som han ikke altid forstaar at beherske, og som end-
ogsaa jævnlig drives alt for vidt, men som dog i det hele
*) F. Ex. (Begyndelsen af anden Dag).
Naar Dagen bøjer sig, den - Sol gaar under Lide,
da flyver Fuglen op og viger til en Side, -
da søger Ormen Hus, i Jorden sig forstikker.
og alle tamme Dyr til Hvile sig beskikker; -
til Ro.Sted Folket gaar, Blaa.Bolsteret de vende,
og Kuren blæser Fred, ad Gader Folk ej rende, -
Men jeg, da første Dag nu haver faaet Ende,
nu Hesperus er nær med Aftenlæg i Hænde, -
skal det ej da bær’ ad en liden Blund at tage,
men(s) øjet drager Straa og kan ej længer vage?
Nej, her er mer i Fad! den Bjørnehud til Side,
det bær ej altid ad den bløde Seng at slide:
thi den almægtig Gud, som Verden rund tillyder,
den evig Ærens Sol med anden Dag udbryder.
- han Verdens Malm og Sæd, de Elementer fire, -
det Chaos ugestalt begynder nu at sire:
Pavlunet han opslaar, med hvidt og blaat formænger,
hvormed han Jordens Kreds højprægtelig behænger:
En Hvælving blaa han gjør af Vand som Jærn det stærke,
dermed han planker ind og gjør et Enemærke
for Over.Himle.Vand; den ubegriblig Tynge
ej gjennem bryde kan, men maa der over klynge.
Paa dette Tæppe rundt der leger Sol den klare,
der Maanen gaar i Dans med den Planeteskare.
Der tumler Pegasus, og Æolus hoverer,
der under Hjort og Hind i løvgrøn Skov spaserer,
der Flugten op og ned sig yndeligen svinger
og i sin Løvsal grøn livlysteligen klinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
