- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:210

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sthen, Hans Kristensen - Arrebo, Anders Kristensen - Arrebo, Anders Kristensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210 Den lærde Tid.


lige af Sthens Salmer ville bestandig beholde deres Værd,
fordi de baade fyldestgjøre de poetiske og de religiøse Krav.
Vor Salmebog indeholder nogle af de smukkeste af dem (Nr. 82,
130, 408, 570>. -

En langt større anlagt og flersidigere Digternatur var
dog Anders Kristensen Arrebo (f. r~87 paa Æro~, deraf
hans Tilnavn). Allerede tidlig gjorde han sig bekjendt ved
et P~r mindre historiske i ei1ieiiedsdi~rte, i hvilke Folkevise-
onen klinger smukt og poetisk, og som vandt fortjent Bifald.
De forherligede begge Kongehuset og bidrog vist nok ikke
lidt til den Hurtighed, - hvormed han steg i udvortes Hen-
seende. Kun tredive Aar gammel blev han Biskop i Trond-
hjem. Hans Lykke varede imidlertid kun en stakket Tid, i
det han fik Avindsmænd, som det lykkedes at sværte ham saa-
ledes, at han efter fem Aars Forløb blev afsat fra sit Embede
paa Grnnd af ..sin I etfærdigheds Bedrifter". Det maa efter
alt. hvad der er oplyst med Hensyn til de Beskyldninger, der
rejstes imod ham, - anses for aldeles titvivlsomt, at der ikke
med Føje kunde lægges ham noget usømmeligt til Last. Da
han havde et frisk og livsglad Sind, der var oplagt til Lystig-
hed og Skjemt og skyede stive Former, og maaske ogsaa vel
overmodig stolede paa sin Lykke, betænkte han sig ikke paa
at sætte sig ud over de Hensyn, man krævede iagttagne af
den Tids gejstlige, og navnlig da af en Biskop, og han gik
vel ogsaa vel vidt i denne Henseende, i det han f. Ex., naar
han var til Gilde, ikke var bange for ,,at slaa - Trommen til
en Dans og selv danse med og synge sine Viser i Folke-
visernes Tone uden nøje at veje sine Udtryk". Hans Optræden
eller snarere de løgnagtige Rygter, der udspredtes om den,
vakte Forargelse, og hans Fjender benyttede sig af Lejlig-
Der stod en Engel og lytted derpaa:
du arme Synder, hvi klager du dig saa?
Sorgen var mig i Hu for Synder mine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free