- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:182

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filosofi - Vedel, Anders Sørensen - Vedel, Anders Sørensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den Del af det lærde Tidsrums Literatur, vi hidtil have
betragtet, er som Helhed saa langt fra at være en Nationalliteratur
som vel muligt, og vi have kun dvælet saa længe
ved den, fordi den i saa væsentlig Grad lagde Beslag paa det
aandelige Liv, og fordi det var nødvendigt at give et nogenlunde
fyldigt Billede af, hvad der var at rydde til Side og
bringe ind i helt andre Spor, før end en folkelig Literatur
kunde komme til at trives. Allerede i dette Tidsrum se vi
dog denne forberedes, i det der hele Perioden igjennem findes
Mænd, som, skjønt de for største Delen skrev med lærde
Læsere for Øje og i mange Henseender ikke vare naaede
ud over deres Tidsalders snævre Syn, dog havde Blik for det
nationale Elements Betydning og ved deres Skrifter arbejdede
ivrig og dygtig paa at skaffe det Anerkjendelse i forskjellige
Retninger. Denne nationale, til Dels folkelige Strømning er
af megen Interesse, ikke blot fordi den frembragte adskilligt,
der blev et nyttigt og godt Grundlag for senere Tiders
Arbejde, og fordi den langt fra var uden Betydning for Forholdet
imellem Literaturen og Folket i dets Helhed, men ogsaa fordi
den i visse Maader kan betragtes som en Fortsættelse af det
folkelige Røre, Reformationen havde vakt, eller som et
Resultat deraf. Blandt de Mænd, der her blive at nævne,
tilkommer den første Plads Anders Sørensen Vedel.
Anders Sørensen VedeI blev født 1542 i Vejle (Vedel),
hvor hans Fader var Kjøbmand. Femten Aar gammel kom
han til Ribe, hvor han kom i Huset hos Skolens tidligere
Rektor, den under Reformationstiden omtalte dygtige Skolemand
Jens Pedersen Grundit, som nu var Præst ved Domkirken,
men endnu vedligeholdt en Slags Opdragelsesanstalt,
fra hvilken der udgik mange udmærkede unge Mænd. Denne,
hvem Vedel sluttede sig til med inderlig Kjærlighed, der fik
et smukt Udtryk i den Levnedsskildring han gav af ham *),

*) Oratio de vita et obitu Joh. Petri Grundith. 1567.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free