Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrands, Holger - Theologer - Friis, Jørgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Rosenkrands. 157
for theologisk Lærdom, et Ry, der var grundet dels paa
den Brevvexling, hvori han stod med lærde baade ude og
hjemme, og paa hans Skrifter, som for en stor Del udkom i
Udlandet, for at han kunde undgaa Theologernes Censur.
Omsider kom han dog i Konflikt med dem. 1636 udgav
han et Skrift kaldet ,,Fiirstenspiegel" af den i Reformations-
tiden bekjendte Markgreve Albrecht af Brandenburg og led-
sagede det med et udførligt Forord, hvori han gjorde Rede
for dets Indhold. Den slesvigske Superintendent Stefan
Klotz tog af dette Forord Anledning til at beskylde ham for
forskjellige Kjætterier, og det theologiske Fakultets Mening
blev æsket. Fakultetet frikjendte ham vel for at have gjort
sig skyldig i egentlig Vranglære, og Rosenkrands slap der-
fra med Aflæggelsen af en Trosbekjendelse (,,Veritas viæ
vitæ æternæ" 1637), hvormed Kongen lod Sagen falde, vist
nok nærmest af Hensyn til hans adelige Stand, skjønt det
nævnte Skrift ingenlunde tilfredsstillede de orthodoxe Theologer
men gav Anledning til en stedse heftigere og heftigere
Polemik imellem dem og Ridderen, som varede ved lige indtil
dennes Død. Hvor galt det kunde gaa, kan ses af den
Skæbne, der overgik Præsten J ø r g en F r i i s i Sevel, som
1643 kom paa Bremerholm, fordi han efter Theologernes
Mening lagde for stor Vægt paa den i Troen og Daaben
givne Syndsforladelse og ikke var til at bevæge til at gjen-
kalde sine formentlige Vranglærdomme.
Af Forfattere paa Theologiens forskjellige Omraader
har det lærde Tidsrum naturligvis foruden dem, vi allerede
have nævnt, en stor Mængde at opvise, de fleste og forholds-
vis betydeligste i Periodens første Halvdel, idet den stivnende
Orthodoxi, der mere og mere blev eneraadende, ingenlunde
var gunstig for et dybere gaaende theologisk Studium.
Deres Skrifter have nu med ganske enkelte Undtagelser
selvfølgelig kun Betydning i Videnskabens Historie, og vi
skulle derfor her indskrænke os til at nævne nogle enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
