Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske Rimkrøniken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Middelalderen.
Fyndighed i Udtrykket *). Meningerne om, hvorledes Rim-
krøniken er bleven til, ere derfor ogsaa delte. Molbeeh, som
først har udgivet den igjen i nyere Tid, mener saaledes, at
den skyldes én Støbning, idet han vel indrømmer, at der er
nogen Forskjellighed i Udtrykket, men søger Grunden dertil
i de forskjellige Kilder, hvoraf Forfatteren har øst, idet Saxos
udførlige, pyntelige og blomstrende Fortælling maatte have Ind-
*) F. Ex. af Stykket om Harald Hildetand:
Der ginge vi sammen udi en Strid
med Konger syv oppaa en Lid.
Vi lode der lyde Basuner og Horn,
de sloge hverandre som Bønder slaa Korn,
der gavs et Skraal og Bulder ved,
som Himmelen skulde faldet ned;
en Røg der op i Himmelen stod
af Støv og Hede og Mandeblod.
Saa flød der Blod oppaa den Mark
som det havde været en Flod vel stark;
Himmelen kunde man næppelige se
for Sten og Pile, saa tykke flue de.
Eller det ypperlige Stykke om Dronning Margrete:
Den Snor, som lægges af Strænge tre,
hun brister fuldnæppelige,
det siger Vismand foruden Spe,
om hun lægges læmpelige.
Jeg lagde en Snor med alle stærk.
da jeg vandt Sveriges Krune
og ærvde Norge til Danemark,
at de skulde staa i Lune.
Intet Vold eller Verdsens Magt
kan de samme Rige beskade,
imeden de blive ved samme Pagt,
som jeg dem sammen lagde.
Thi raader jeg alle de gode Mænd,
som fore de Rige skulde svare,
Ridder og Svende hver og en,
I lade dem saa sammen være.
Lyder paa ingen Uvenners Raad,
som eder vil andet raade,
fordi det kommer eder selv til Haad
og Liv og Sjæl til Vaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
