Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviserne. Romantisk Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Middelalderen.
Sagnkredse, der have været behandlede i denne. Det gjæl-
der saaledes om det over hele Norden og Tyskland udbredte
V6lsungsagn, der har afgivet Stoffet til flere af de ypperste
Kvad i den ældre Edda~, til Vélsungasaga og Vilkinasaga,
det store tyske Digt Nibelungen Not, der hviler paa tabte
tyske Folkesange, og endelig til fire danske Viser (om Sivard
Snarensvend, som Sigurd Fofnersbane her kaldes); endvidere
om det ligeledes over hele den gotiske Stammes Omraade
udbredte Sagn om Kong Diderik af Bern (Theodorik i Ve-
rona) og hans Kæmper, der haves behandlet i y danske Viser,
hvortil dog maa bemærkes, at medens i det mindste nogle
af Sivardsviserne have Sagnet i den nordiske Form, dels som
den oprindelig var, dels som den i Tidens Løb var bleven
ændret, hvile Didriksviserne paa oprindelig tyske, tidlig ind-
vandrede Sange. Af Viser, der behandle særlig nordiske
Sagn, maa først og fremmest nævnes den dejlige Vise om
Aage og Else, i hvilken vi gjenkjende Slutningen af det an-
det Kvad om Helge Hundingsbane, kristnet og romantiseret
og knyttet til ganske andre Personer, men i det væsentlige
umiskjendelig hvilende paa aldeles de samme Forestillinger
som i Oldkvadet. Den berømte, over hele Norden stedfæstede
Vise om Hagbard og Signe omhandler et Sagn, som er æld-
gammelt og uden Tvivl allerede i Oldtiden har været besun-
get. Vi have Viser om Regnar Lodbrog, om Angantyr o. fi.,
og adskillige omhandle Sagn, vi ikke kjende anden Steds
fra, men som ved hele deres Præg vise bestemt tilbage til
Oldtiden. Hertil hører saaledes vist nok de to Viser om
Svend Felding, i hvem man har villet se Eddakvadenes Sin-
fjøtle, og ganske sikkert den højst ejendommelige Vise om
Hævnersværdet, der skildrer Blodhævnen med de mest levende
Træk, idet den i den Grad personifleerer Grumheden i Svær-
det, at dette baade taler og raser saa vildt, at dets Herre
maa anraabe Gud om Hjælp for at faa det til at standse med
Blodsudgydelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
