Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tommelfinger skal, medens det staar paa, være presset mod det hule af
højre Haand; Værelset maa være opvarmet, en Blanding af Vineddike
og Rosenvand skal staa rede til Tvætning o. s. v.
Sluttelig samles det hele i følgende Ytringer: "Som sagt, jeg
plejer helst at sikre mig ved bitre Mandler, Ametyst, søde Sager,
kolde Dufte, som Roser, Violer og Kamfer, hvis jeg af
Helbredshensyn ikke vil lade den Opkastning gaa for sig, som jeg
tidligere har tilraadet Eder".
Efter disse saa uforbeholdne Udtalelser klinger med eet en hel
ny Tone igennem. "Vælg nu det Middel, der passer enhver af eder
bedst", hedder det til Afsked, men derpaa slaas der pludseligt over:
"Men det veed jeg vist, at Beruselse er unaturlig og intet Menneske
til Baade. Derfor haaber jeg, at I vil huske paa mine Paamindelser
og – saa meget Selskabslivet tillader det – undgaa dette farlige
Punkt. Lyder hellere den Gud, der forbyder det, end at I skal
frivilligt hidføre Eders Død for Kammeraters og Venners Skyld!"
[1]
At denne Slutning, der lyder Nutiden saa forstaaelig, blot er en
formel Advarsel, en Slump af en fremmed Tankegang, et
pligtskyldigt, men tomt Forbehold, der ikke videre forfølges, fremgaar
noksom af Sammenhængen. Var den fuldt ud ment, vilde den
udviske alt det foregaaende, men netop det, at hint fremdeles er
blevet staaende, stempler den som en blot fremmed,
vedtægtsmæssig Talemaade.
Hin udtalte Opfattelse er ogsaa i inderlig Samklang med Tidens
Sundhedsbegreber i det hele. Henrik Ranzau giver dem selv
et kort og træffende Udtryk i følgende Sætning: "Hyppig
Opkastning er Tegn paa Sundhed".
Heri har vi ikke blot det Løsen udtalt, der stempler Beruselse
som noget i og for sig gavnligt, men vi har tillige en Nøgle til
Forstaaelse af hele Datidens overdrevne Levemaade. Denne
medførte med Nødvendighed slige regelmæssige Afbrydelser, men
fandt tillige i dem sin Modvægt.
I Følge Henrik Ranzau, der heri følger Oldtidens Anvisninger,
bør man, hvis Naturen ikke hjælper sig selv, to Gange hver
Maaned anvende Opkastningsmidler og hver Gang to Dage i Rad.
"Hvad der er blevet tilbage første Dag, kommer da med anden
Dag. Jeg selv gør det dog ikke saaledes, men lader hver Gang
gerne et Par Dage være imellem"[2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
