Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning / 273 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. Gravens Sted. Kirke eller Kirkegaard. Ligsten. Uindviet Jord. "Høj og heden Jord." Selvmorderens Plads

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(som Skriften siger), det er end til paa denne Dag. O, hvilket
et ærligt Eksempel det er for alle Dannemænd, som mister deres
Hustruer! Men hører ogsaa, for hvad besynderlig Aarsag de
hellige Forfædre bepryde saa deres Grave, og ikke kaste deres
Legeme bort som andre Bæster, men de beskikke dem skønne Grave
og herlig Jordefærd til evig og udødelig Hukommelse, at de
samme Grave skulde bære Vidnesbyrd om den tilkommendes
Opstandelse, hvilken de troede og visseligen tøvede efter.
Derfor skal vi vide, at det er ikke Synd at bepryde vore Venners
Grave med Malmersten ... For denne Sag oprejste de hellige
Forfædre Støtter og lagde Stene paa deres afgangne Venners Grave,
paa det vi skal efter deres Eksempel foragte dette nærværende Liv
og hende aldeles forglemme for det andet Liv, som tilstunder, som
fast bedre er"[1].


Fig. 63. Herluf Trolles og Birgitte Gjøes Gravmæle i Herlufsholm.
(Tegning af Karl Jensen.)

Men var Ligsten og Mindesmærker saaledes et Udtryk for Tro paa
Opstandelsen, en fortsat Bekendelse efter Døden, saa var det
sikkert rigtigt at lade dem hæve sig op over Gulvet, ikke som
Middelalderens ligge fladt som Flisesten, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>