Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 18. Ankomst til Kirken. Ligprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de var og hvordanne, findes i Tegnebogen"[1]. Det brede,
nydende Velbehag, hvormed Beretteren smager paa enhver af disse
Enkeltheder, er ligesaa betegnende som Bispens praktiske Inddeling:
Embedsbroder i Pap med grønt Snit; hans Hustru, som Kvinde, og
tilmed Søster til Bispens første Kone, dito med Guldsnit, men
Adelsmand med Frue hver især Pergament med Guldsnit.
Det var Tidens betydeligste Gejstlige, der var gaaede i Spidsen
for den nye Skik med trykte Ligprædikener. Dette virkede baade
til at give Skikken Fart og tillige til at brede Kundskab om,
hvorledes disse havde behandlet Emnet. Deres Fremstillingsmaade
blev nu den toneangivende, der ofte næsten slavisk fulgtes. Men
man formaaede ikke med samme Lethed at tilegne sig deres Takt
og Overlegenhed. Allerede et Aarti ind i det 17de Aarhundrede
var man naaet til de besynderligste Overdrivelser. Titlerne,
der ogsaa havde været de første trykte Ligprædikeners svage
Punkt, lød nu mere og mere skruede. Og man indlod sig nu paa at
trykke Ligprædikener med Beskrivelse af Levnedsløb og kristeligt
Endeligt selv over smaa Børn. Pastor Jens Zeuthen f. Eks. holdt
og udgav 1608-9 Ligprædikener over Jørgen og Otto Rosenkrans
samt Jomfru Ida Rosenkrans, af hvilke ingen var ældre end
omtrent tre Aar.[2] Pastor J. Gødesøn gjorde ligesaa
over Børnene Christian og Kirstine Skeel[3]. Drengen
var kun "2 Aar, 4 Uger ringere end 3 Dage", og "dette velbyrdige,
salige Barn, Jomfru Kirstine Skeel", kun 15 Uger. Men alle fik
de baade mundtlig og paa Tryk deres Aner, Levnedsløb og kristelige
Endeligt.
Da Ligprædikener indførtes i Danmark efter Reformationen, var det
fra første Færd Tanken, at en saadan skulde holdes over enhver,
der ønskede den ("hvor Prædiker er tilkalden"). Allerede i
Udkastet til den danske Kirkeordinans bestemtes det, at
"Prædikeren skal gøre en Formaning udaf Sankt Poul eller nogen
andensteds i Skriften til Folket". Der gaves Anvisning paa at
begynde f. Eks. saaledes: Kære Brødre og Søstre! efterdi vi høre
og se, at dette Liv er endeligt, da lader os alle saa leve, at
vi maa til Salighed dø. Ved Talens Slutning skulde Prædikeren
"bede dennem alle falde paa Knæ og bede pater noster"[4].
Denne Ordning bevarede, som det vil ses, en Del af de katolske
Skikke: Knæfald og pater noster. I Blekinge kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
