- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
158

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 14. Husets Dragning. Rangforordnet Sorg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over Kisten var nemlig ikke andet end det tidligere, prægtige
Sengetæppe, som Kirken havde bredt over den døde, der bares til
Graven (Fig. 39). I Aarhundreder Genstand for Befolkningens
Beundring og højtidsstemte Ærefrygt, kunde dette Pragtstykke
(Fig. 40) ikke med eet udstødes af Bevidstheden. I Købstæderne,
København f. Eks., var det jo endnu i stadig Anvendelse. Hver
Sognekirke her ejede sit, som Klokkerne rigtignok 1562 blev
grebne i hidtil at have til egen Fordel udlejet, uden at lade
Kirken nyde Part i Indtægten[1]. Aar 1577 blev
gejstlig og verdslig Øvrighed i København enig om, at Taksten
for Sang af Frue Skoles Disciple ved Begravelser simpelthen
skulde rette sig efter, hvad Slags Tæppe der var bredt over
den døde. Var dette blot et almindeligt Tæppe eller Sengklæde,
saa skulde Prisen for iøvrigt samme Sang være billigere, end
naar der blev benyttet engelsk Klæde eller et af de kostbare
Tæpper, som hvert Gilde og Lav ejede og laante eller lejede ud
til Medlemmer og Ikke-Medlemmer[2].
Et ganske eget Begreb om Datids Panteret faar man ved den Tilføjelse,
at efter Begravelsen skulde det staa Skolemesteren og hans Disciple frit
for at bemægtige sig samme Tæppe og beholde det, indtil Pengene
for Sangen var betalt. I Helsingør anskaffede Skt. Olufs Kirke
1597 et nyt Klæde, "som kan bruges over Lig", og truede i ædel
Nidkærhed enhver, der ikke lejede dette, med, at det, der saa
brugtes, skulde være forbrudt halvt til Kongen, halvt til Byen,
med mindre man kunde bevise, at det tilhørte En selv[3].

illustration placeholder

Fig. 40. Tæppe over en Ridders Baare.
(Efter Demmin.)

Brugen af Tæppe over den døde gik da i Arv og blev til Tæppe
ogsaa over Kisten
. I det 17de Aarhundrede tog denne Skik
yderligere Fart. Men den fik anvist ny Vej ved Forordningen af
7de Novbr. 1682, der erklærede Tæppet for kun


[1] Kjøbenhavns Diplomatarium
I 431.
[2] Samme Skrift I 465—66.
-— Lavskraa f. Knuds Gildet i Lund 1586. § 21. (Bring: monum.
Scand. 183.) -— Forordn. af 1. Maj 1624. § 35. -— Hübertz:
Aktst til Aarhus Hist. II 282, 283 289 o. s. v.
[3]
Helsingørs Tingbog 14. Novbr. 1597. Rigsarkivet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free