Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Hurtig Begravelse. Sen Begravelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forladt Kirke, hvor fugtiggraa Vægge saa surt til et Par karrigt
slukte Alterlys, medens Klamhed og Gru drog Liglagen over
Dunsterne fra de døde under Gulvet. Ingen af Landets ypperste
Slægter paa en Helligdag i Guldskrud ved Monstransen paa det
blomstersmykte Alter. Kun en sølle, luvslidt Stakkel, der buk-
kede dybt for hver "ærlig og velbyrdig" og med sin Familje som
sultne Ravne sad paa Lur efter lidt Fortjeneste ved Daab eller
Dødsfald.
Under slige Forhold maatte Trangen til Trøst og Æresbevisning
og Pragt iklæde sig andre Former end hidtil. Forladt af Kirken
stod man delvis paa bar Bund, og uvilkaarligt tyede Sindet
tilbage til hedenske Oldtids Former for at udtrykke, hvad der
ved en Lejlighed som denne havde Krav paa at komme til Orde.
Som Folkets naturlige Talsmand gik Adelen i Spidsen. Renæssance-
Forestillinger laa i Luften. Nye, krasse, lutherske Begreber
om "Kødets" Opstandelse slog sig til. Og før man ret vidste af
det, var et Brud foregaaet med en femhundredaarig Udvikling.
Landets toneangivende havde dannet sig en ny Art Fest,
Begravelse, hvor den afdødes Minde og det "salig Lig" fejredes
under de besynderligste Former, medens en glad Skare slog Gækken
løs. Det var hverken Nordbo-Hedenskab eller katolske Minderester,
nye lutherske Skikke eller nymodens Renæssance-Hedenskab alene,
men alt forenet i den løjerligste Blanding, hvor ingen, mindst
Datiden selv, var klar over, hvor det ene begyndte og det andet
hørte op. Adelen gav som sagt Tonen an og søgte en Tid at hævde
sin Forret til denne nye Art Fest. Men Borgere og Bønder fulgte
hurtigt efter. De sidste, uforfalskede Former af denne
ejendommelige Fest var de storladne Begravelser, saaledes som de
Norden over endnu fej- redes hos Bønderne omkring Midten af
Attenhundrede-Tallet. I de 50 Aar siden da indtil Aar 1900 er
den gamle Skik allevegne i tydelig Tilbagegang.
Der var een Forudsætning, som den nye Fest med Nødvendighed
krævede for fuldt at komme til sin Ret, det var Tid, Tid til
at forberedes, Tid til at udføres. Det sikre Kendetegn paa,
hvor Bruddet foregik, har vi da i den simple Oplysning om, hvor
hurtigt foregik Begravelsen efter Dødsfaldet.
Her er det interessant at lægge Mærke til, hvor livskraftig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
