Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skriver en Historie om en Herremand, som om Nattetid med stor
Fare gik af sit Slot neder til sin Bole og tidt og ofte kom i
Livsfare for hende. Da hans Hustru, som var en frommer, ærlig
Kvinde, blev det vár og vidste vel, at han ikke vilde give den
Bole over,gav hun sig udi en venligTale med Manden, som udi andre
Maader var beleven og from mod sin Hustru, og sagde:
"Mandlille! "jeg haver stor Sorg for Eder, at I skulle skændeligen
omkomme en Nat for Eders Boles Skyld. Ville I lyde mit Raad, da
skulle I blive foruden al Fare. Tager hende her op paa Slottet
til mig; jeg vil inte anderledes have mig mod hende end mod min
egen Søster". – Han lyttede til sin Hustru og tog samme sin
Bole op paa Slottet til sig. Der hun dèr kom, blev hun meget
forfærdet, at Hustruen skulde komme og se hende og gøre hende
ondt. Der Hustruen det formærkte, gik hun til sin Mands Bole
og sagde: "Min Søster! vær ikke ræd for mig, sky mig inte!
Hvad jeg haver, som godt er, vil jeg dele med dig; du tørst inte
forvente dig ondt af mig". Og derefter omginges de dagligen et
helt Aar igennem, ligesom de havde været Søstre. Men der Aaret
var ude, og Manden saa sin Hustrus Taalmodighed, da fik han
saa stor Vederstyggelighed til sin Bole, at han ikke vilde se hende,
men straks forskød hende fra sig. Og derefter fik han saa stor
Kærlighed til sin Hustru, at han hende aldrig derefter fortørnede,
men levede ærligen og kyskeligen med hende og blev saaledes
befriet fra det onde Levnet, han hængte udi"[1].
Det var altsaa paa en Maade ikke saa farligt et Tilfælde, naar
Manden var den utro Part, som naar Hustruen var det. Det vil
sige, det var naturligvis nok i og for sig en større Synd, men det
var ikke saa strafbart, som naar Kvinden var den overtrædende.
Ja, hør selv Forklaringen:
"Utroskab imod Mand eller Kvinde udi Ægteskab kalder jeg
Hor. Mandens Synd er større for Gud, thi Manden er
Kvindens Hoved, og han bedrager en anden til Synd med sig.
Kvindens Synd er større hos Menneskene, fordi hun ved sit
Horeri, om hun bliver frugtsommelig, forvender Godset fra de
rette Arvinger til sine Horebørn, hvormed hun over Hor besviger
sin Mand og fører fremmede Arvinger ind i hans Gods"[2].
"Kvindens Synd er større hos Menneskene". Detvar
derfor ifølge Mændenes Dom – og det var jo dem, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
