- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
231

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til omkring Aar 1700. Kun ved ret at "vorde eet Kød" vorder
man een Sjæl. Derfor paaminder Niels Palladius: "Mand eller
Dreng, som vil gifte sig, skal forfare først hos sig selv, om ...
han kan være venlig med Hustru. Befinder han ikke saadant hos
sig, da er det bedst, han lader fromme Folks Børn være
ubevaret"[1]. Niels Hemmingsen siger: "Kærlighed,
hvormed Mands og Kvindes Hjerter udi Ægteskab bindes tilsammen, maa lignes med
en Podekvist, som tages af et Træ og indpodes udi et andet, bindes
tilhobe med det Træ, som han er indpodet udi"[2].

Ud fra denne Forudsætning om den legemlige Omgangs
Betydning for sjæleligt Samliv stiller mangt et Træk hos Datiden
sig i et nyt Lys og bliver først ret forstaaeligt for os. Der var
f. Eks. intet besynderligt i, men det kunde være et Udtryk for
rørt Hjertelighed, naar, som ovenfor omtalt, Landgrev Philip af
Hessen lovede sin første Hustru til Tak for, at hun tillod ham at
ægte en anden tillige, fremtidigt at ville holde hende med
Venlighed og Samleje ikke mindre, men mere end tilforn. Det var i
sin Orden, naar Lensmand, Kapitel, Borgmester og Raad i Ribe
1561 forligte det uenige Ægtepar, Christen Trellund og Hustru,
paa følgende Maade[3].
Det befaledes Manden at elske sin Hustru
Marine, have god Omgængelse med hende, søge Seng med hende
og ikke som hidtil holde sig fra hende Dag og Nat, men lade
hende være indendørs, saa at han seer og veed, hvad hun gør,
om hun lever ærligt med ham i Ægteskabs Kyskhed. Brød han
herimod, skulde han straffes med sin Hals. Det befaledes hende
at have kærlig Omgængelse med ham i Mad, Maal og Sengefjæle,
bede Lov af sin Husbond, naar hun skal gange ud, saa at han
veed, hvor hun er, og han ikke skal have Aarsag til Mistanke.
Handlede hun herimod, skulde hun straffes med en Sæk. – Det
var endelig en rørende Lovtale af en aldrende Mand over sin
tabte Hustru, naar den fangne Dr. Sperling, som ovenfor anført,
beskrev for sine Børn deres afdøde Moder saaledes: "Hun var
en tugtig Kvinde, men en venlig Viv i Sengen"[4].

*



Naar Ægteskab var den Gud velbehagelige Stat, og Kærlighed
indenfor denne pirredes i Lue ved venlig Omgængelse, var det
en Selvfølge, at Djævelen særligt rettede sit Angreb mod


[1] N. Palladius: Det Hellige Ecteskabs Ordens Regle.
(Kbhvn. 1557.) Bl. A 8.
[2] N. Hemmingssen:
Om Ecteskab. 1572. S. 200.
[3] P. Adler: Efterr. ang. Byen Ribe. Ribe
Skoleprogram 1844. 9de Saml. S. 71-72.
[4] Nærværende
Skrift XI 262.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free