Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Adelig Jomfruforsørgelse. Maribo Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Besidderne af dens Jordegods eller fra disse Indehavere af
Kirkens Magt og jordiske Eje.
Efter Reformationen ophørte denne Forsørgelsesmaade. For
Sønners Vedkommende blev dog en ny Art Udvej aabnet, for
saa vidt Kronen havde inddraget Kirkens Jordegods og trængte
til flere Lensmænd for at styre dette. Her flokkedes man om
Byttet. Ved Arveskifter fik det, at være i Kongens Tjeneste med
Udsigt til Len, ofte bøde paa, at Fædrenegaarden selv gik fra En,
og man kun beholdt en beklippet Part deri samt Ret til at kalde
sig "til" den hele. Men Døtre kunde ikke blive Lensmænd.
Bedrage dem for Arv gik heller ikke an. Og med Luther at lade
dem alle gifte sig, maaske endog flere Gange, for at de ikke ved
at "holde Skabelsen nede skulde tage Sjæls og Legems Skade
til evig Fortabelse", vilde være den rene Fordærv for Slægtens
Gods. For at raade Bod herpaa gik man da paa Akkord med alle
Parter" – Vorherre, Luther, Døtre og Jordegods – og indlod sig
i sin Nød paa et ejendommeligt Foretagende. Uden at lade sig
skræmme af det selvmodsigende i Tanken oprettede man et
– luthersk Jomfrukloster. Ved Indtrædelsen heri skulde
Døtrene give Afkald paa Arv og Giftermaal; men hvis de senere
agtede at gifte sig, skulde dette ganske vist ogsaa være dem
uforment og Arven eller Erstatning derfor i saa Fald atter tilkomme
dem. Det, man søgte at give Udtryk, var en Enhed af Goderne
ved baade Katolicismen og Lutherdommen, en Cirkel, der dog i
visse Maader ogsaa var en Firkant. Det laa i Sagens Natur, at
Forsøget maatte mislykkes og ende med fuldstændig Forvirring.
Det var i Aaret 1556 at man udførte Tanken og genoprettede
Maribo Kloster, Paa en Maade havde dette slet ikke
været nedlagt. Christian den Tredje havde tværtimod lovet
Adelen at ville holde alle Jomfruklostre ved Magt. Men Kongen selv
havde plyndret baade disse Klostre og alle andre. Privatmænd
havde fulgt Eksemplet ved at tilbagekræve tidligere Gaver. Og
efter Reformationens Indførelse maatte det jo anses for en given
Sag, at ingen mere vilde gaa i Kloster. Det højeste, der kunde
bydes Klostrenes daværende Befolkning, var at faa Lov til at
uddø i Fred. I Virkeligheden var da altsaa for den offentlige
Bevidsthed alle Klostre, om end ikke nedlagte, saa dog ved at
nedlægges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
