Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
atter hans Pligt, naar den verdslige Straf var fuldbyrdet, og de
straffede viste Anger, at løse dem af Bandet og genoptage dem i
Kirken og Guds Samfund. En overordentlig Myndighed var
herved lagt i Gejstlighedens Haand, og vi har talrige Vidnesbyrd
om, at den blev anvendt. Stundom maatte Bisperne endog
opfordre deres Præster til ikke at tage altfor voldsomt paa Veje[1],
ikke raabe: "I skulle faa Fanden!" "Djævelen tage ved Eder!"
" Pak dig ud, din Hore! jeg gider ikke set dig"[2]. Den tidligere
omtalte Præst, Niels Kæmpe i Skaane, "der tidt og ofte havde besøgt
og overløbet Kongen om de tvende Sogne Høje og Starby", viste,
da han vel havde faaet dem, kraftig Nidkærhed i sit Kald og
kylede blandt andet fra Prædikestolen en Bog i Hovedet paa en
af Tilhørerne[3].
Sjældnere tog Menigheden til Genmæle, som i
Glostrup 1581, hvor de tilsidst fik Dom over Hr. Augustinus for
at have brugt "Ubekvems Ord" mod dem fra Prædikestolen[4].
Eller Fru Anna Oldeland, der i Skt. Knuds Kirke i Odense 1564
afbrød Bispens Prædiken og rapt skældte ham ud igen som Svar
paa, at han formentlig havde stiklet til hende og hendes Mand[5].
Eller Slotsfogden i Bergen, der ledte efter Hr. Mads for at slaa
ham ihjel, fordi han paa Prædikestolen Palmesøndag 1562 nok
havde nævnet ogsaa hans Bolskab, da han anførte Navnene paa
en Del Skøger i Byen[6].
Under disse Forhold fik Gudstjenesten en ganske egen
Form for Tiltrækningskraft, idet den tilfredsstillede hvert
Krav paa intimt Bynyt og afhjalp Savnet af en senere Tids
Skandalepresse. Af Prækenen eller Opslag paa Prædikestolen
fik man Kundskab om alle Ugens grovere Ægteskabsbrud. Og
stundom fik man tillige Besked om blot Familjetvist, Rygter osv.
I Bergen forkyndtes det saaledes fra Prædikestolen baade i
Domkirken og i Korskirken Søndag den 19de December 1563, at
Dankvard Markfarson nu atter var forliget med sin Hustru, men
han havde rigtignok haft stor Mistanke til hende baade for hendes
løse Fagter og for nogle Vidnesbyrd, som hendes Tjenestefolk
havde afgivet[7].
Den 11te Marts 1571 blev der i alle Byens Kirker
bedt for, at Gud vilde aabenbare det onde Menneske, der havde
beløjet Niels Bjørnsons Hustru og sagt, at Kort Elsing havde
ligget hos hende, paa det at saadant Menneske kunde vorde
straffet derfor[8].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
