- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
165

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1605, indbragte derfor kun halvfemte Mark, medens Indtægten
af de fire Horer, der kagstrøges samme Aar 16. Septbr., havde
været seks Mark.

Under slige Forhold, hvor Straffefuldbyrdelser næsten hørte
til Dagens Orden, afstumpedes naturligvis Sindene. Det
vakte vistnok mere Opsigt, naar Mestermanden var paa Jagt i
Gaden efter herreløse Hunde, end naar han blot "afskar
Lokkerne paa en Haarhore og udledte hende af By, uden at hun
fangede anden Straf". Til at vække Bødlens og Byens Interesse
hørte mindst Blod og Skrig og helst endda lidt pikant, som naar
en nysopdaget Lønhore hvinende tog Kagen i Favn og siden
maatte holde her baade ned ad Gaden og ud for Borgmesterens.
Men var først Interessen vakt, saa fór den ogsaa som en hed
Blodstrøm og tog voldsomt Parti for eller imod efter pludselig
Indskydelse. Ingen maatte saaledes krumme et Haai paa Lisbeth
Skarpretters Hoved, fordi hun havde myrdet den fremmede
Styrmand, der var hos hende. Enhver kunde jo se, hvad han var
for en, naar han uden videre gik ind i Bødlens Hus paa Lappen
for at drikke Øl. Og naar han saa bagefter ikke vilde betale det,
men søgte at voldtage først Bødlens Moder i Gaarden, siden
Bødlens Kone i Stuen, og da han ikke fik sin Vilje, truede med
at skære hendes Kindbakker ud, saa var det kun i sin Orden, at
hun jog sin Kniv i ham, saa at han "blev død" med det samme.
Nej, man kunde ogsaa gøre et Skarn Uret. Omvendt, da Johanne
blev rettet den 25. Maj 1582, fjerde Dagen efter, at Bødlen havde
kagstrøget de otte Horer. Hun havde to Gange givet efter for sin
Svoger, han var nu flygtet, hendes Søster, der først havde klaget
over ham, tog nu sine Ord tilbage og gjorde alt for at redde hende,
men Retten maatte have sin Gænge, og Johanne opnaaede kun,
da "Straffen og Pinen [ved at sækkes] vilde falde hende svær, at
Kongen benaadede hende til et Sværd". Den 25. Maj skulde hun
rettes. Men Bødlen havde forstrakt en Sene i sin Arm, saa, da
han huggede første Gang, tilføjede han hende kun et lille Saar i
Halsen. Hun faldt om med et ynkeligt Skrig, derpaa huggede han
fem eller seks Hug, men kunde dog ikke skille Hovedet fra
Kroppen. Da kastede han Rettersværdet, gav sig til at løbe, og
idet han flygtede ind over nogle Gærder, raabte han: Naade!
Naade! Men Tilskuerne efter ham, ind over Gærderne og slog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free