Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rugaard (i Jylland) og Axel Ugerup til Allerup (i Skaane) deres
Hustruers Mormoders Mand, Mogens Gjøe til Bremersvold (paa
Lolland), til at møde for "Tamperretten" i Roskilde[1]. Hans
Brøde bestod i, at han – skøndt han havde ægtet samme
Mormoder – Fru Helvig Gjøe, der i 25 Aar havde siddet Enke efter
sin første Mand og var Oldemoder[2] – "dog imidlertid ikke havde
haft saadant kristeligt Samkvem og Omgængelse med hende, som
en kristen Ægtemand bør have med sin Ægtehustru", men holdt
sig til andre Kvinder. Regeringsraaderne befalede, at Rektor og
Professorer ved Københavns Universitet personligt skulde give
Møde ved denne Lejlighed og sidde med i Retten, "efterdi det er
en møgit vigtig Sag, som med Forstand og Flid vil dømmes udi".
Hvad Børnetillæg angaar, var det 16de Aarhundredes
Aldersforhold mellem Ægtefællerne vistnok meget hensigtsmæssigt. En
midaldrende Enke kunde med en ung Mand endnu gøre sig Haab
om nyt Afkom, og "gammel Mand ung Hustru visse Børn"[3].
Naar saa tilmed ægteskabelig Omgang opfattedes religiøst, ikke
blot negativt som Middel mod Utugt, men positivt som en Maade
at berede Herren Vej paa, idet man herved skaffede smaa
Legemer til nye Sjæle og saaledes gjorde sig fortjent af Gud – saa
er det forstaaeligt, at Forplantelsesevnen, ægget ved kraftig
Ernæring, kunde anspændes til sin yderste Grænse, og at
Tvillinger og Trillinger med Glæde strøges ind som velsignet, ren
Gevinst.
Vi har tidligere med talrige Eksempler paavist[4] Datidens
ægteskabelige Frugtbarhed. Her skal vi blot et Øjeblik dvæle ved,
hvorledes denne kunde tage sig ud efter Børnenes Fordeling i
Kuld. Anna Knudsdatter skænkede sin første Præst tre Børn,
sin anden Præst fem, sin tredje tre[5]. Marine fra Odense, Polv
Overskærers Søster, fik med sin første Præst seks Børn, med
sin anden ti og med Eftermanden, Hr. Rasmus, vistnok endnu
en Søn. Hr. Rasmus giftede sig efter hendes Død paany og fik i
dette Ægteskab mindst fire Børn[6]. Som Svigersøn meldte sig
Præsten Hr. Jørgen i Søllinge, der efter at have været gift i 45
Aar og hensiddet som Enkemand i tre, i sit 76de Aar kunde
ønske at forandre sig. Han og Maren fik snart fire Børn[7]. Biskop
Hegelund havde i første Ægteskab eet, i andet syv, i tredje ni
Børn[8]. Sjællands Biskop, Peder Vinstrup, havde med sin første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
