Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Dens Fortrin og Mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men Følgen heraf maatte blive, at Landgreven søgte derhen, hvor
Fritagelse ogsaa for den menneskelige Straf var at opnaa.
I Kraft af Forholdenes ubønhørlige Logik dreves han altsaa
nu over til Kejseren; og dennes dygtige Statsmænd skulde
vel vide for lange Tider at holde ham bunden.
Hermed var Sagen endt paa det modsatte Punkt af, hvor den var
begyndt. Ved Skæbnens Ironi var den Tilladelse, som Luther havde
givet Landgreven for at bevare ham for Lutheranerne, bleven selve
den Aarsag, der førte ham til Kejseren.
Luihers Udsagn, at Dobbeltægteskab burde, skøndt ikke i Strid med
de hellige Skrifter, dog undgaas af Kristne for Forargelses Skyld, var
saaledes blevet stadfæstet her, vel endog langt udover, hvad
han selv havde tænkt sig. Man var endt, hvor man ikke vilde.
De enkeltes Skyld kan fordeles forskelligt. Men Grundmanglen laa
i det nye, fælles Syn paa Ægteskabet, i det overdrevne Hensyn til
Kønsdriftens Uimodstaaelighed. Hermed var Fartens Retning
bestemt. Man maatte ende i en gammeltestamentlig Havn.
Kun Følgerne heraf, men ikke Sagen selv, blev undgaaet, da
Skibets Fører nægtede almindelig Landlov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>