Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 4. Brylluppets Varighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde man dog ikke godt lægge Beslag hverken paa Raadhuset
eller – hvis det var Herremands Bryllup i By – paa
Købstadbeboernes Villighed til at huse de mange fremmede Gæster.
Alt manede altsaa til Opbrud.
*
Det var godt nok, at man efter Skuespillet paa anden eller
tredje Dag i Brylluppet helst burde bryde op. Nu var jo
Glanspunktet omme.
Men i modsat Retning trak Regelen, at et Bryllup skulde vare
en Uge. De herved opstaaede Vanskeligheder søgte man saa
vidt muligt at raade Bod paa ved at lade Brylluppet dele
sig i to Fester.
Den til Grund liggende Tanke var ældgammel. Ved et
Bryllup var det jo to Slægter, der mødtes og indgik Forening. Men
det var kun den ene af disse, i Reglen Brudens Fader eller
nærmeste Paarørende, der gjorde Brylluppet. Det tilkom altsaa den
anden Slægt at betale ogsaa sin Part af Gildet, sørge for, at
Slægternes Fællesregnskab ved Opgøret kom til at stemme. I sin
nøgterne Klarhed maatte denne Tankegang føre til, at
Brylluppet flækkedes i to Gilder, hvert at betale af sin Slægt.
Sligt lod sig imidlertid af mange Grunde ikke altid udføre. I
umindelige Tider var man da kommet ud herover ved at lade
alle Indbudne møde med Madvarer, "Send" eller "Føring" som
det kaldtes. Skøndt Brylluppet stod i Brudens Hjem, blev det
saaledes dog et Sammenskuds-Gilde af alle Parthavende.
Allerede i den katolske Tid var der vel opstaaet
Vanskeligheder, naar f. Eks. Brylluppet fejredes i Bispegaard eller Kloster
hos Brudens gejstlige Slægtninge. Man synes dog at have klaret
sig ved, at den fremmede Slægt ydede mere rigeligt Vederlag i
Form af Gave "til Kirken". Men omtrent fra Midten af det 16de
Aarhundrede rejste Spørgsmaalet sig paany og i langt skarpere
Form, naar Brylluppet fejredes paa Raadhus. Her var i
Modsætning til Fortids gæstevenskabelige Former alt indrettet som i
vore Dage paa offentlig Sted: hver Ting for Penge. Man betalte
Leje for Lokale, Betjening og Bordtilbehør. Man købte som
andre hvad Vin og 01, der blev hentet op fra Raadstuekælderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0061.html
