Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 4. Brylluppets Varighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imod Knubs og sagde den forløsende Vittighed. Alt for Penge.
Thi som det hedder i Peder Lolles Ordsprog: Legeren danser
gerne for Vinding[1].
Og som det ifølge Folkeviserne gik ved de
stores Bryllupper: "Der blev ikke Guld for Legeren spart", saa
gik det og her. Biskop Palladius siger derfor ogsaa[2]: "Ja kommer
der en Pibere til dit Bryllup, han vil ikke end lade sig nøje med
Mad og Drikke for sit Arbejde og Gækkeris Skyld, han vil end
have en Dør med sig. Og den Penning sidder ikke fast i din Pung, der
Piberen skal have, hun skrider saa lempelig op i Haanden, imedens det
søde Øl skrider ned i dig".
Fig. 7. Kejser Maximilian og hans Nar.
(Tegning af Hans Holbein 1515.)
Som et ægte Barn af sin Tid, stødes Peder Palladius ikke ved
denne Legerens eller Piberens gøglende Virksomhed. Men han
kommer i Harnisk ved Tanken om, at der muligt iblandt en saadan Fyrs
Viser kunde findes gamle fra den katolske lid. "Og mens vi tale
om Pibere, da vil jeg vare dem ad om en ny Skjorte og en ny
Hudstrøg, de skulle snart faae, om de ikke lade deres
ugudelige Viser om Helgens Paakald og andet saadant udi Bryllups
og Gæstebud".
Endnu Aar 1777 omtales en saadan lejet Bryllupsnar hos
Bønderne i Herjedalen. Han kaldtes her: "Brickarhufvudet" og
betegnes som "en Gæst, der ene er indbudt for at more Selskabet.
Jo vanvittigere han ugler sig ud og jo flere Pudsigheder, han
finder paa, des større Lykke gør han, hvorfor ogsaa en saadan
Nar foruden god Forplejning faar Brudegaver tillige. I fordums
Tid skal han ogsaa have fulgt med Brudeskaren til Kirke, men
saasom herved ofte skete Forargelse under Gudstjenesten, er
dette nu forbudt"[3].
*
Det var denne Narrens, "Legerens", Rolle, som man i
Norden, særlig i Danmark og Norge, efter Lutherdommens
Indførelse forlangte, at den nye Gejstlighed skulde overtage.
[1] Peder Lolles Saml. af danske og
latinske Ordsprog, udg. af R. Nyerup (1828) no. 305.
[2]
En Visitatz Bog af Doct. Petro Palladio, udg. af Sv. Grundtvig.
S. 79.
[3] Svenska Folkets Seder etc.
(Sthlm. 1846.) S. 132. (Svegs Sogn i Herjedal.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0055.html
