28 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Morgengave

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

her laa intet nærmere end at vende ondt til godt ved at ægte
den, med hvem man hidtil havde levet som Viv. "En Part af
Adelen ægtede deres Boelskab, og andre flere tænkte
paa at efterfølge sligt Eksempel"[1]. Ved et saadant Skridt
blev ifølge Datidens Retsbegreber de tidligere fødte Slegfredbørn
ægte Børn og berettigede til fuld Arv efter Fader[2].

Men herved hidsedes Slægts- og Standsfølelsen.

Thi at den og den Adelsmand havde haft sin Fadeburspige
eller Mælkedeje til Slegfredviv, var saa sin Sag og kom ingen
ved. Men at gamle Slægter, en hel Stand, nu skulde blodforgiftes,
det var noget andet. Hvilke umulige Forhold vilde der ikke
fremkomme, naar Børn af Landets bedste Slægter kunde paa
mødrene Side stamme fra Gadehusmænd, have Byens Smed til
Morbroder og Tjenestedrenge, ja "vornede Sønner" til
Søskendebørn! Hver Adelsmand, der ved at ægte sit "Boelskab" havde
knyttet den Pagt, der havde Værd for Gud, skulde faa at sande,
at den ikke havde Værd for Standsfæller.

Rigsraadet samledes ved Herredagen i
København i Juni 1582. Samme Dag, som her udstedtes den nye
Ægteskabs-Ordinans, et Arbejde, hvori Teologerne havde deres
væsentlige Del, og hvorved Bryllup blev lovbefalet for alle,
udfærdigedes en Reces[3], der var Rigsraadets Svar paa
Kongebrevet af 1580. En Part af Adelen hed det i denne Reces,
havde i Henhold til hint Brev begivet sig i Ægteskab med ufrie
Folk "til stor Irring og Uskikkelighed blandt Adelen, om de
Børn, der i saa. Maade med ufri Kvinde vorde avlet, skulde
regnes og holdes for Adelsbørn, arve frit Jordegods, føre adelig
Stand, Stammenavn, Skjold og Vaaben som de, der af Adelen
paa fædrene og mødrene tilbørlige ere baarne". Sligt "vilde
komme og være adelig Stand og Adelen her udi Riget til Forringering
og største Foragt".

Det fastsattes derfor, at Børn af saadant Ægteskab ikke
skulde være eller holdes for Adelsbørn eller frie Folk, eller
maatte føre Skjold og Vaaben og adeligt Stammenavn (Fig. 5).
Ikke heller maatte de arve noget Jordegods efter Fader eller

[1] Samme Skrift II 297.
(Reces af 19. Juni 1582.)
[2] Se f.
Eks. en Viborg Landstingsdom herom. N. K. S. no. 845 Fol. Dom.
no. 75.
[3] V. A. Secher: Forordninger, Recesser
o. s. v. 1558-1660 II 296-99.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/12/0028.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed / 28 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|